Demens

Udredning Udredningen bør inkludere både patienten og pårørende/plejepersonale, der kender personen bedst. Man spørger til symptomernes debut, udvikling og “activity of daily living” (ADL). Herunder funktionsniveau, adfærdsforstyrrelser (BPSD) eller personlighedsændring. Der lægges mærke til “head turning sign” som et symptom på søgen efter svar - dette karakteristisk i den tidlige demens. Nogle gange kan det være fordelagtigt (med patientens accept) at tale med de pårørende uden patienten er til stede. Derudover spørges til neurologiske symptomer (specielt med fokus på parkinsonistiske, apoplektiske eller epileptiske (hyppigste debutsymptom for tumor) symptomer samt hallucinationer), kognitive symptomer, personlighed, psykiske symptomer og adfærd. Man kan med fordel benytte sig af MOCA eller MMSE. Det er derudover vigtigt at spørge til kernesymptomer for depression og angst. Behandling Hvis der findes en specifik udløsende sygdom behandles denne. Ofte står de pårørende med den største omsorgsopgave, og det er derfor vigtigt at de får hjælp og psykoedukation. For patienten tilbydes støtte og pleje, vedligeholdelse af færdigheder, samt kompensation for tabte færdigheder. Relevant boligtilbud. Motion og fysisk aktivitet. Det er også vigtigt at sikre, at patienten har et fornuftigt socialt netværk Ansøgning om førtidspension, hvis personen er yngre. Farmakologisk behandling: Antidemensmedicin kan have en virkning ved nogle typer af demens. Man kan behandle med psykofarmaka ved adfærdsforstyrrelser. Derudover tilstræbes reduktion i medicin der påvirker hukommelsen og øger risikoen for adfærdsforstyrrelser. Det er altsammen symptomatisk behandling og påvirker ikke udviklingen af demens, har dog en positiv effekt på ADL, specielt i starten af forløbet, og kan forsinke udviklingen. Man har tidligere været hurtig til at seponere medicinen ved manglende effekt sent i forløbet (måske grundet pris), men i dag dør mange med deres antidemensmedicin. Medicinen omfatter kolinesterasehæmmere og memantin.