Sygdomsark

Kronisk rhinosinuitis UDEN POLYPPER (“uden polypose”)

Definition

  • Symptomer på rhinosinuitis mere end 12 uger uden samtidige synlige næsepolypper.

Kort og godt

  • Det her er det helt samme som den ovenstående, det er bare uden polypper.

Patogenese og ætiologi

  • MULTIFAKTORIEL, det kan komme af hvad som helst.
  • Et spektrum af inflammatoriske tilstande - en samlet betegnelse for infektiøs rhinosinuitis med forskellig ætiologi (inkl. dentogen rhinosinuitis), non-infektiøs, non-allergisk (med og uden eosinofili), vasomotorisk rhinosinuitis (non-infektiøs, non-allergisk), rhinosinuitis under graviditet, medikamentel rhinosinutitis samt atrofisk rhinosinuitis.
  • Ret hyppigt - 2-16%.
  • Patogenese (bare nogle stykker):
    • Kan være en fortsættelse af akut rhinosinuitis
      • Immunologisk dysfunktion - disponerer til infektiøse årsager
    • Eosinofil kronisk rhinosinutis (samters triade):
      • Acetylsalicylsyreintolerans
      • Astma
      • Disse to optræder meget sammen ud fra bogen
    • Medikamentelt udløst:
      • ACE-hæmmere og betablokkere
      • Kokain

Symptomer og fund

  • Nasalstenose, nasalsekretion, lugtesanspåvirkning samt tryksmerter i ansigtet (EPOS)
    • Infektiøs årsag: Mukopurulent sekret
    • Odontogen rhinosinuitis (evt. ensidig, diff cancer): Udgår fra en apikal parodontitis i en molar eller præmolar med gennembrud til sinus maxillaris og kan have varierende smerter og efte et ildeluftende sekret.
    • Vasomotorisk rhinosinuitis: Dominerende symptom er nasalstenose (tænk maks vasodilation, som får slimhinden i næsen til at hæve op). Provokeres af forskellige irritamenter som støv, stærke lugte mm.
    • Graviditetsrhinosinutitis: Minder om den vasomotoriske, svinder post partum.
    • Atrofisk: Udtalt skorpedannelse! F.eks. komplikation til rapid rhino (se epistaxis) - kan også være ved sjögren
    • Mekanisk (septumdeviation)

Differentialdiagnoser

Udredning og forløb

  • Diagnosen stilles ud fra sympatomologien, objektivt undersøgelse og herunder endoskopi før og efter detumscering af slimhinden.
    • Vurderer sekretion, anatomiske forhold og tjekker for anden patologi.
    • CT-scanning kan benyttes ved negative fund, men bruges primært med henblik på operation eller hvor der er ensidige (må næsten være for at tjekke efter cancer) eller svære symptomer eller fund.
  • Forløb: FESS-behandling har god effekt hos mere end 80% af patienterne.

Behandling og kontrol Samme princip som kronisk rhinosinuitis med polypper

  • Lette tilfælde: Saltvand, rensning + lokalsteroid
    • De enkelte sygdomme nævnes løbende i afsnittet, men overordnet er det der fremgangsmåden.
    • Grunden til at man skyller er, at patienten (grundet ophævet funktion af cilier) ikke selv kan cleare deres luftveje -> Dette kan give ophobning af bakterier (som jo ellers skal fanges af snottet og transporteres væk).
  • Svære tilfælde: Symptomer over 3 mdr med dårlig effekt af medicinsk behandling (behandlingsresistent) eller svære symptomer - FESS.
    • Princippet generelt for FESS eller CAS FESS (computer assisteret FESS) er følgende:
      • Bruges til behandling af kroniske infektiøse tilstande i næse-bihuler.
        • Princippet er at skabe mere plads til sekretflow ved at åbne mere op for meatus medius (og at gøre mere plads til at sprøjte lokalsteroid ind, sådan husker jeg det fra en holdtime)
    • Man kan også, hvis ikke det skal være det helt store, fjerne noget af concha inferior for at gøre bedre plads, dels til at sprøjte lokalsteroid ind (citat Jesper Bille + det står cirka sådan i bogen også s. 172). OBS: Concha er knogle ja, men udenpå er der et stor veneplexus som hæver op pga. inflammation, som er det man gerne vil ramme med nasalsteroiden -> Ved svigt af dette fjerner man lortet
      • Fjernelse af concha inferior kaldes en partiel conchotomi