Sygdomsark

Strålebehandling

  • Strålebehandling er til for at skade cellens DNA, så den går i stykker. Det er specielt brugbart ved kraftigt delende celler (fordi delende celler skal kopiere DNA’et), så virker godt mod cancer. Derudover findes der også cellemekanismer som aktiveres ved DNA-skade (caspaser)
    • Faktisk rammer det meste stråling ikke selve DNA’et, men vand (fordi vi består af så meget vand), hvorefter der dannes frie radikaler, der SÅ ødelægger DNA’et.
    • Elektroner sendes ned i patienten, afgiver energi og forårsager vævsskade (elektronstråling)
      • Røntgenstråler dannes også ud fra elektronerne -> Blot efter de er omdannet til bølgeenergi (som røntgen jo er) - elektronerne bremses for at danne energien (røntgen er bedre til at trænge i dybden, hvor elektroner er overfladiske).
        • Ulempen ved røntgen er, at det skader underliggende væv, hvor elektroner ikke skader ligeså meget i dybden. Man kan altså bruge elektronstråling hvor der ligger vitalt og vigtigt væv under (se boksene under forklaringen).
  • Derudover ødelægges også DNA’et i inflammatoriske celler, sådan at disse ikke fungerer længere -> Hæmmer derved inflammation, og dette er eksempelvis godt ved knoglemetastaser (da grunden til knogle-ødelæggelsen er stimuleringen af osteclaster gennem inflammationen (cytokiner osv.) )
  • Risikoen er jo så også, at man har fremkaldt en carcinogen mutation i DNA’et, hvorved man egentlig har skabt en ny cancer / recidiv.
  • Stråling virker KUN lokalt, kan ikke bruges ved dissemineret sygdom (som monoterapi i hvert fald).
  • Der findes kurativ, palliativ og stereotaktisk stråleterapi (for stereotaktisk se ekstern stråleterapi)
  • Man stråler i små doser over mange dage. Tumorvæv kan ikke reparere den type så godt, men lille dosis kan raskt væv bedre klare.
  • Man beregner dosis vha. CT (fordi CT siger noget om elektrontæthed i vævene). Dette kombineres ofte med PET eller MR.
  • Halvdelen af alle kræftpatienter får på et eller andet tidspunkt behov for strålebehandling
    • “Kunne blive spurgt til på et andet tidspunkt”
  • Indikation
    • Primærbehandling: Hoved-halskræft, livmoderhalskræft
    • Adjuverende: Brystkræft (nærmest altid gives helbrystbestråling for at fange små mikrometastaser efter resektion)
  • Bivirkninger
    • Det man skal bekymre sig om er bivirkninger der forbliver efter længere tid (lungefibrose, synkebesvær mm.).
    • Man skal ikke bekymre sig om midlertidige bivirkninger (kvalme, opkastning, diarre osv.)
    • Behandling i mund:
      • Mucositis (inflammation af slimhinden). Ligner svamp og er helt hvidt.
      • Problemer med mundtørhed (ødelæggelse af spytkirtler).
    • Eksempel: Ved stråling mod cervix
      • Over lang tid kan det medføre knoglefrakturer, casen havde det i os ilium.
  • Dosis
    • Kurativ behandling -> små doser over mange gange, vil ikke skade det raske væv, bivirkninger meget vigtige!
      • Klassisk 30-35 behandlinger af 2 Gy hver = totaldosis 60-70 Gy
    • Palliativ behandling -> få og relativt store/moderate fraktioner, senbivirkninger er ikke relevante
      • F.eks. 10 behandlinger med 3 Gy (30 Gy), eller 5 behandlinger med 5 Gy (25 Gy)
      • Klassisk er enkeltdosis 8 Gy mod knoglesmerter
  • Generel ting i eksamensopgaver:
    • 30 Gy givet for 10 gange er en klassisk hæmostaserende strålebehandling