Mb. Crohn

sidetal

—

—

Patogenese og ætiologi

Kan afficere hele mave-tarm systemet fra mund til anus (modsat colitis ulcerosa). Hyppigst terminale ileum, proksimale colon (samme sted næsten) og/U eller perineal regionen
Transmural inflammation

Mavesmerter, træthed, vægttab.
Diarre er ofte til stede, men en del børn har normal afføring
Over halvdelen af perianale forandringer, såsom fistler, fissuerer og ulcusdannelse, samt rektalblødning (så kig altid efter dette ved mistanke)
Kan debutere med nedsat højdevækst og forsinket pubertet uden sikre GI-symptomer
Ekstrabdominale manifestationer som erythema nodosum og artritis, øjensymptomer (fra Abdomen sygdomsark)

—

—

Høje niveauer af calprotectin i fæces kan give mistanke om inflammatorisk tarmsygdom (er et nedbrydningsprodukt fra neutrofile granulocytter)
Forhøjede akut fase reaktanter: sænkning (“SR husker bedre end CRP” = har længere halveringstid. Ellers er CRP generelt bedre til inflammatorisk måling), CRP, thrombocytter
Typiske fund er desuden jernmangelanæmi (kan give malabsorption pga. inflammationen -> jern optages dårligt), lav albumin (malabsorption)
MR, CT og/eller ultralyd kan bidrage til diagnosen ved at påvise tarmvægsforandringer
Diagnosen bekræftes ved endoskopi (koloskopi og gastroskopi, evt. kapselendoskopi) samt histologiske forandringer.

Generelt er prognosen god, og de fleste er ikke væsentligt påvirkede i deres hverdag.
Få patienter vil have markant forringet livskvalitet.
Behandlingen er immunmodulerende, f.eks. azathioprin eller methotrexat. I svære tilfælde autoantistoffer mod TNF-alpha (f.eks. influximab)
Sondeernæring kan være indiceret ved svær væksthæmning på medicinsk behandling.
Ved manglende respons og væksthæmning kan man lave kirurgi for obstruktioner, men generelt er man meget sparsom med kirurgi, fordi patienterne har den tarm de har længe, og de kan ende med kort-tarms-syndrom