Kapitel 34 - Diabetes
- Type-1 diabetes (TD1) eller LADA (late autoimmune diabetes in the adult) er en autoimmun destruktion af betacellerne. Total mangel på insulin og ofte kombineret med insulin resistens. Der ses ingen eller næsten ingen C-protein. Mangel på insulin er katabolisk -> Vægttab, hyperglucæmi med glukose i urin, negativ kvælstofbalance (altså et mål for at man mister protein, der frisætter kvælstof og udskillelse af kvælstof fra kroppen i forbindelse med tab af protein. Positiv kvælstofbalance ses ved personer der spiser meget protein)
- Ved start af behandling ses ”honeymoon-fase”, som er en remissionsperiode hvor insulin nærmest ikke skal bruges længere hos nogle. -> Skal nok ikke kunnes, synes bare det er sjovt. Skyldes at der i starten kommer øget insulin følsomhed og stigning i den endogene syntese. Dette forsvinder dog igen.
- Type-2-diabetes (TD2) skyldes insulin resistens. Der er dysfunktion mellem insulin følsomhed og insulin produktion -> Men ikke absolut mangel på insulin (som i type 1). Kan skyldes mange forskellige ting. I de fleste tilfælde er fedme-associeret tab af insulinfølsomhed ikke nok til at fremkalde diabetes. Der skal som regel være tab af beta-celle masse eller aktivitet samtidig. Der kan også være andre faktorer hormonelt, genetisk osv. Forbindes med dårlig livsstil med stort indtag af fedtholdigt kost og mangel på motion. Derudover er der forstyrrelse af inkretin systemet.
- Raske personer lider aldrig af sukkermangel, det er så skarpt reguleret! Rystelsen på fingrene der sker når man ”mangler sukker” er adrenalin der faciliterer fedt-forbrænding.
Formål med behandlingen
- Bekæmpe hyperglykæmi uden at medføre hypoglukæmi.
- Hyperglukæmi ses som tørst, træthed, stor mængder urin afgivelse (polyuri), utilsigtet vægttab.
- Derudover øger det risikoen for kardiovaskulære lidelser, organskader og død.
Ketoacidose
- Symptomer: Bevidsthed
- Varierer fra vågen til forvirret til komatøs
- Respiration
- Hyperventilation og/eller Kussmauls respiration
- Acetonelugt ud af munden
- Dehydrering
- Kan medføre tørre slimhinder, takykardi og hypotension
- De fleste er ved indlæggelsen ca. 10 % dehydrerede
- Temperatur
- Er almindeligvis normal eller lav, selv ved infektion
Vigtige men uden for kategori (præparaterne står for sig selv) Sulfonylurinstoffer (SU) Gamle og har været brugt længe (mindre og mindre brugte nu). Starter alle med gli- Farmakokinetik
- Kan gå over placenta og i modermælken
- Nogenlunde biotilgængelighed (over 50%), absorberes godt.
Indikationer
- Hyperglucæmi
Farmakodynamik (Virkningsmekanisme)
- Hæmmer kalium effluks fra beta-cellen ved hæmning af K-ATP-kanaler, hvilket depolariserer membranen. Man kan måske huske de der altid-åbnet kalium kanaler fra fysio, som var regulerede af ATP. Det er præcist de kanaler! Depolariseringen åbner calcium kanaler, og ophobningen af intracellulært kalcium frisætter insulin.
- Sjældne
- Vægtstigning
- Alvorlige: hypoglykæmi ved forgiftning (kan også være forsinket, som kan komme i forbindelse med at små damer ikke lige spiser nok i nogle dage osv. Man skal helst justere behandling).
Kontraindikationer
- Gravide (se farmakokinetik)
Interaktioner
- CYP2C9
GLP-1 analoger (Glukagonlignende peptid 1). ”Inkretinmemika”. Receptor agonist for glukagon.
- tid, det er TID TIL MAD!
Farmakokinetik
- Gives som injektion. Kan faktisk også gives som pille, men det kræver kombination med sigaliptin (se nedenfor)
- GLP-1 har meget kort halveringstid. GLP-1 analoger, som man indgiver, har meget længere halveringstid.
Indikationer Farmakodynamik (Virkningsmekanisme)
- GLP-1 er tarm hormon der stimulerer beta-celler.
- Binder en receptor på blandt andet beta-celler. Aktiveringen af receptoren er afhængigt af energiniveauet i cellen (ligesom ved inkretin) og derigennem også af glukoseniveauet.
- Kvalme hyppigt. Andre symptomer er ”langsom tarmtømning”, diarre, opkastning, dyspepsi osv. Hæmmer ventrikeltømning
- Hypoglykæmi ses ikke - men funktionen af GLP-1 afhænger af ATP i beta-cellerne.
Kontraindikationer
- Pancreatitis
Interaktioner