EKG
Fra Tommy’s “EKG let at forstå”-dokument (diverse guldkorn): Venstre gren:
- Deler sig i en anterior og en posterior fascikel
- Højre gren gør ikke
QT-interval
- Varierer i længden afhængigt af hjertefrekvensen. Hurtig depolarisering giver langsom repolarisering og omvendt.
Boksen
- Er et udtryk for kalibrering
- Skal være 10mm høj som standard, svarende til 1mv.
- Kan ændres hvis der er store udsving.
Posteriort STEMI
P-takker
- Hvis man ikke kan se P-takker i II, så kan man forsøge i V1-V2, da disse sidder tættere på atriet. Ellers er det jo normalt II, som den elektriske akse løber hen imod.
- Hvis P ligner et M, kan man have mitralstenose
- Hvis P er forstørret, kan man have cor pulmonale eller tricuspidal stenose.
PR
- Normalt 1 stort tern (200ms). Kan være lidt længere ved gamle (240ms)
- For kort: Mindre end 3 små tern (120ms)
- For langt: Over 200ms
Akse
- Aksen er venstredrejet ved gradtal under -30
- Aksen er højredrejet ved gradtal over 90
- Netto positiv både I og II, så er der normal akse
o Hvis der IKKE er normal akse, så kigges på I. § Hvis I er negativ, så er den højredrejet (strømmen løber væk fra I) · Lungeemboli, højre belastning § Hvis I er positiv, så er den venstredrejet (strømmer løber mod I) · Venstresidig anteriort fascikelblok (se s. 72-75 i EKG let at se og billedet nedenfor) o Skyldes at ventriklen depolariserer først fra inferior væggen (som posteriort fascikel forsyner), og så løber strømmen fremad og op ad forvæggen (svinger opad -> Giver venstredrejet). o Isoleret posteriort fascikelblok ses nærmest aldrig, men ville give en højredrejet og opadvendt akse, fordi det løber op langs posterior væggen. De her er liidt svære at forstå synes jeg, der skal jeg lige have i detaljer hvordan de to fascikler præcist ligger, men tror bare man skal acceptere det.
Se på pilens retning, det er sådan strømmen løber. Grenblok
- Sinusrytme men breddeøgede QRS-komplekser (strømmen udbredes langsommere i myokardiet).
- Så skal man tjekke om der er kaninører (“M”) i V1 -> Højresidigt grenblok. HGB ses bedst i V1 (EKG s. 69)
- V i V1 -> Venstresidigt grenblok
o (Kaninører i V6)
- De kan være frekvensafhængige (kommer ved højere frekvens). Som regel er disse højresidige.
o Dette kaldes abberans (eksempelvis AFLI med abberans). o Kan vises ved AFLI, men kan også ses ved at sætte patienten på en cykel.
Venstre ventrikel hypertrofi
- Summen af den laveste amplitude i V1 eller V2 + den højeste amplitude i V5 og V6 lagt sammen.
o Hvis det er over 35mm tyder det på venstre ventrikel hypertrofi Q-takker
- Breddeøgede Q-takker er et bedre tegn på patologi (>1 lille tern i bredden), end dybden (>2 små tern dybt).
- Man kan godt have store Q-takker isoleret i III, aVR, V1 uden patologi - men hvis den findes i naboafledninger (som ikke er disse), er den patologisk.
o Tingene vender på hovedet i III, aVR og V1 R-taks progression
- Fra V1 til V2 til V3, skal R-takken blive større. Hvis den ikke gør det, taler det for patologi.
ST-elevation
- Der taler mere for noget akut, hvis der også er ST-depression i de modsatrettede afledninger, samtidig med ST-elevationerne.
o Hvis det ikke er det, er det mere uklart og kan være en meget gammel AMI. Det kan være 10 år gammelt, eventuelt med aneurisme.
- Patienter med posteriort STEMI vs. subendokardiel (ST-depression) anteriort STEMI. Pt. Med ST-depression bedrer sig meget nemt på nitroglycerin (da det er et subokkluderet kar), frem for et fuldstændigt blok.
ST-depression
- Ascenderende ST-depressioner tyder på akut belastning (som er harmløst).
- ST-elevation i aVR og V1, samt depression i mindst 6 afledninger kan tyde på truende hovedstamme okklusion -> Akut KAG.
o Kan også være svær trekarssygdom, eller KOL-patienter, men man skal lige tænke sig om. Højresidige afledninger
- aVR, III og V1 må gerne have større Q-takker eller negative T-takker uden at være patologisk
- De er ”undtagelses”-afledninger.
T-takker
- Hypokaliæmi giver flade T-takker, fordi repolariseringsfasen sker svagere, grundet en langsommere repolarisering (lavere gradient).
QT-interval
- Quick and dirty: T-takken skal have nået grundlinjen i midten mellem to R-takker.
QRS-længde
- Smalt er altid supraventrikulær rytme
- Bredt er som regel ventrikulær, medmindre der er grenblok
AV-blok
- For at afgøre om der er 2. grad type 1 blok, så sammenlign PR-interval lige efter det udeblivende slag, med PR-intervallet lige før, så vil dette vise den største forskel.
- 3. grad vs. 2. grad type 1: Ved 3. grads AV-blok er QRS komplekserne helt regelmæssige, men uafhængig af en regelmæssig P-tak rytme. Ved 2. grad type 1 er der nogle gange udfald, så der vil være en uregelmæssighed ved QRS.
AVNRT
- Kan nogle gange forveksles med AFLA. Hvis man carotis masserer (eller giver adenosin) til en person med AFLA, kan man afmaskere AFLA’en hvis den er der. Eventuelt helbreder det også patientens AVNRT.
WPW
- ALDRIG give adenosin til uregelmæssige takyarrytmier. WPW med AFLI kan ligne AVNRT, men hvis man giver adenosin, blokerer man den refraktærperiode som AV -> Septum bidrager med i ventriklerne. WPW har jo en impulskarussel, som kører fra atrie -> Accesorisk ledningsbundt -> Ventrikel -> Septum -> AV-knude -> Atrier. Blokering af AV-knuden øger risikoen markant for at personen udvikler ventrikelflimren.
VT
- Som regel folk med tidligere iskæmi, som har dannet arvæv, hvor om impulskarusellen kan køre rundt om.
- Man skal altid behandle breddeøgede takyarrytmier som VT.
o Jo bredere QRS-komplekserne er, desto mere taler det for VT o Hvis aksen er abnorm, taler det også for VT (AVNRT løber jo gennem AV-knuden med normal akse).
- Når der er VT, vil der stadig være P-takker sammen med VT’en (fordi atrierne og ventriklerne er disassocierede, og kører uvilkårligt af hinanden). Det vil der ikke være ved eksempelvis AFLI med abberans.
Torsades
- Skifter akse hele tiden (skifter amplituden afhængigt af om den løber væk fra eller mod elektroden, eller vinkelret på den).
