Demens

Definition

• En svækkelse af hjernens intellektuelle funktioner: Hukommelse, sprog, orientering, tænkning, dømmekraft, overblik og rum-retningsopfattelse.
• Diagnostiske kriterier (A-D) (fra neurobogen, DSM-kriterier):
  • A - Hukommelsesvækkelse og mindst én af følgende:
    • Afasi - sprogforstyrrelse
    • Apraksi - nedsat eller svigtende evne til at udføre handlinger eller bevægelser i hensigtsmæssig rækkefølge
    • Agnosi - manglende genkendelse af genstande på trods af sanseindtrykkene foreligger (f.eks. ansigter). Selv nærstående personer som børn eller søskende kan heller ikke genkendes. Auditiv agnosi = manglende evne til at genkende lyde (du ved f.eks. ikke at en ringen er en dørklokke.)
    • Eksekutiv dysfunktion - vanskeligheder med at organisere, strukturere og planlægge tanker, følelser og komplekse handlemønster).
  • B - det kognitive deficit skal
    • have en sværhedsgrad så arbejdsevnen eller den sociale funktionsevne er reduceret
    • repræsentere en reduktion fra et tidligere højere funktionsniveau
  • C - Diagnosen kan ikke stilles hvis der er samtidig delir
  • D - Sygdomsbilledet må ikke kunne forklares ved en primær psykiatrisk sygdom (som f.eks. depression), der skal ligge et organisk grundlag.
• Der er et forstadie til demens, der hedder MCI (mild cognitive impairment). Hos disse er risikoen for at udvikle demens cirka 15% pr år, mod 2-5% pr. år hos raske.
• ICD-10
  • 1 - Kognitivt svigt
    • Svækket hukommelse, især for nyere data
    • Svigt af andre kognitive funktioner (dømmekraft, planlægning, tænkning, abstraktion)
      • Mild - virker ind på evnen til at klare sig i dagliglivet
      • Moderat - kan ikke klare sig uden hjælp fra andre
      • Alvorlig - kontinuerligt tilsyn og pleje er nødvendigt
  • 2 - Bevidsthedsklarhed
  • 3 - Svigt af emotionel kontrol, motivation eller social adfærd med mindst et af følgende:
    • Emotionel labilitet
    • Irritabilitet
    • Apati
    • Forgrovet social adfærd
  • 4 - Tilstanden skal have haft en varighed af mindst 6 måneder

Kort og godt Patogenese og ætiologi

• Der findes omkring 200 sygdomme som giver demens.
• Inddeles i let (interfererer med normale daglige aktiviteter), middelsvær (patienten kan ikke klare sig uden hjælp fra andre) og svær demens (kontinuerlig pleje og overvågning er nødvendigt)

Symptomer og fund

• Debuterer oftest snigende, men kan begynde akut ved demens efter en traumatisk hjerneskade.
• Advarselssymptomer: Hukommelsessvækkelse, ændringer i adfærd eller personlighed, emotionelle symptomer, træthed, apati, nedsat initiativ, social tilbagetrækning og nedsat arbejdsevne eller funktionsevne i hverdagen.

Differentialdiagnoser

• Psykiatriske lidelser: især depression
• Delir

Udredning og forløb Klinisk undersøgelse

• Anamnese (med deltagelse af pårørende), neurologisk undersøgelse (faktisk helst neuropsykologisk).
• MMSE test kombineret med andre tests (som urskivetegningen) - vurderer den kognitive funktion med hukommelse, orientering i tid og sted, læsning, skrivning mm.
  • F.eks. gentagelse af 3-5 ord efter et par minutters afledning.

Paraklinik Blodprøver CT eller MR.

• CT og MR udføres hvis man mistænker infarkt, blødninger eller tumorer.
• Hvis der er tvivl, suppler med PET, EEG og undersøgelse af cerebrospinalvæske (IgG-index).
• Lumbalpunktur er indiceret hos patienter hvor der er tvivl om diagnosen Alzheimers eller Creutzfeldt Jacobs.
• PET viser hypometabolisme med fokalt præg afhængigt af diagnosen.
• EEG viser uspecifik diffus lavfrekvent aktivitet eller normale forhold. EEG kan desuden afsløre epilepsi eller creutzfeldt jacobs, som viser periodevis epileptiform aktivitet.

Behandling og kontrol

• Uanset ætiologi (hvor der evt. kan være medicinsk behandling) er det godt med diagnosen, da der skal opfølgning til for vedkommende og pårørende skyld for evt. senere sociale tilbud.
• Desuden behandling af psykiatriske symptomer (f.eks. antidepressiva) og adfærdsforstyrrelser (man kan forsøge adfærdsterapi + ændringer af omgivelser og aktiviteter)