Sygdomsark

Generelt

Ekstra info

F12 https://brightspace.au.dk/d2l/le/lessons/54604/topics/785505 - “Child with a kidney disease”

sidetal

—

overordnet

definition

—

patogenese og aetiologi

—

symptomer og fund

  • “Kreatinin falder oftest først når nyrefunktionen er halveret” = svarer til 1 nyre der dur, og folk kan jo godt klare sig med 1 nyre.

Disse 4 er de vigtigste at tænke nyresygdom ved:

  • Hypertension. Skal altid undersøges ved børn. Afhænger af højde, alder og køn og skal beregnes i en app om det er normalt.
  • Lav højde / vægt - skal altid spørges til ved børn (uanset sygdom/kontaktgrundlag).
  • Høj plasma kreatinin. Skal også beregnes i en app ved eGFR. Forhøjet kreatinin er altid patologisk og skal udredes!
  • Proteinuri. Urinstix. Bare lidt er noget der skal udredes (mikrohæmaturi er man mere casual omkring, da børn ofte har det)
  • HHPP - hypertension, high creatinine, Poor thrive, Proteinuri

Derudover

  • Ødem. Omkring øjnene og genialt. Det er hvor huden er tyndest åbenbart.
  • Hyppig og stor mængde vandladning
  • Hæmaturi. Ligner coca cola eller portvin.
    • Børn har dog ofte hæmaturi, specielt ved inflammation og feber. Der er det forbipasserende og ofte mikroskopisk.
  • Træthed. Mangler EPO = anæmi.
  • Flankeømhed / abdominal pain
  • Feber
  • Ondt i benene, fordi noget med parathyroidea og osteolyse, what. Random.
  • Kussmauls respiration: Dyspnø -> nedsat nyrefunktion -> manglede syreudskillelse -> respiratorisk kompensation (CO2)
  • Objektiv undersøgelse:
    • Lav højde / vægt - skal altid spørges til ved børn (uanset sygdom/kontaktgrundlag).
    • Ødem
    • Pale mucous membranes
    • Abdominal mass
    • Sepsis
    • Hypertension - er sjældent i børn (medmindre de er overvægtige). Skal findes ud af hvorfor de er hypertensive.
      • Afhænger af alder hvad der er normalt (ligesom alt andet). Bruger en app igen. Er den normale 120/80 ved >13 år. Før dette opgøres det i percentiler.

paraklinik

  • GFR, baseret på kreatinin som er meget lavere i børn. Beregnes ved en standardiseret GFR, som er baseret på body surface area.
    • Nice math
  • eGFR kan også beregnes ved en vanvittig formel der kræver CysC, urea, kreatinin
      • Klinikerne bruger en app til at beregne dette
  • Urea, kalium, hemoglobin, albumin, complement C3/C4
  • (var det her fra en case?)
    • Low c3/c4 - f.eks. post-streptokok glomerulonefrit, meget klassisk (dunno why).
  • U-stix
    • Protein (vigtigst, det skal ikke være i urinen, jo højere desto værre prognose), blod (mikroskopisk hæmaturi er no problem, det er normalt), nitrate/leukocytes (for at fange UVI, så fokus på infektion)
      • Hæmaturi mikroskopisk kan man få grundet generelle fysiologiske mekanismer - højere temperatur f.eks., blot ved at løbe en tur.
    • Proteinuri s. 283
      • Forekommer hyppigt i urinenscreening forårtaget af anden årsag - op til 10% af større børn vil på et tidspunkt have protein i urinen. Vedvarende proteinuri er et faretegn.
      • Benign proteinuri kan forekomme ved feber, fysisk aktivitet, stress, kramper, kulde og dehydrering. Desuden findes “ortostatisk proteinuri” - protein i urin om dagen (pga. tyngdekraften), men ikke det der er om morgenen dannet om natten i liggende stilling.
      • Patologisk proteinuri:
    • Hæmaturi s. 286
      • Mikroskopisk hæmaturi
        • Kan forekomme fysiologisk. Skal kun foranledige udredning hvis persisterende, ledsaget af proteinuri eller symptomer på systemisk sygdom / andre kliniske manifestationer som ødemer, hypertension eller abdominal udfyldning.
      • Makroskopisk hæmaturi
        • Skal altid udredes, det er patologisk.
        • Hvis tilstand i parenkymet - urinen er colafarvet. Hvis i fraførende urinveje - urin mere lyserød.
        • OBS: Rød urin ikke altid erytrocyter, kan skyldes:
          • Fødemidler (rødbeder), medikamenter og metabolitter. Nyfødte har orangerøde pletter i bleen - uratkrystaller - helt normalt fænomen.
        • UVI hyppigste årsag - udregning boks 13.5 s. 287.
  • Billeddiagnostik
    • Ultralyd er langt hyppigst og ufarligt.
    • Renografi, scintigrafi. Kontrastinjektion, hvorefter man tager (røntgen?)-billeder af nyrerne.
    • MCU = Kontrast ind i blæren. Derefter røntgen. Her kan man undersøge retrograd forløb af urinen.
    • CT-scan: Ved nyresten man ikke kan finde på ultralyd
    • MRI: Hvis man skal have uddybet anatomiske strukturer. Eksempelvis renal artery stenosis.

differentialdiagnoser

  • Skulle også have stået høj kreatinin her.
  • Respiratorisk acidose, grundet pulmonal infektion. Ingen feber, men meget lav alder. Barnet har kushmauls respiration
  • Metabolisk acidose. Det er hvad han fejler, kan ses på base-excess måske????
    • Denne video er supersimpel: https://www.youtube.com/watch?v=h3SZ-cEbcCY&ab_channel=DavidLi - men forklarer at der ved f.eks. diarrhea sker tab af HCO3- (bicarbonat) til lumen i exchange for chlorid (går ud fra det er fordi der er et stort clorid tilbud i lumen ved diarré som skaber “drive” på chlorid-HCO3-exchangeren). Også derfor man kalder det et hyperkloræmisk acidose. Base excess og standard-bicarbonat vil falde (ud fra skema fra fysio følger de hinanden de to, det er bare forskellige tal for det samme)
  • Ham her har ikke feber, men det er ligemeget, kan stadig være en infektion - så små børn/babyer kan ikke altid “lave” en feber.

udredning og forloeb

—

behandling og kontrol

—