Sygdomsark

Malign lymfom

Ændring i arkitekturen af lymfeknuden. Sidder kapslen fast osv. B-celle neoplasierne udgør 80% af alle. Biopsien skal være histologisk, pillet ud prætraumatisk (altså ikke efter et første stik). Inddeling Non-hodgkin’s lymfom (modne hos ældre, umodne hos børn) - Hyppigt

  • Umodne (børn): Man kan have både B og T-celle lymfomer i følgende - umodne lymfomer, højmalign, aggressiv, meget prolifererende:
    • Akut lymfoblastær leukæmi (ALL) eller akut lymfoblastært lymfom (LBL), afhænger af lokalisation, se generelt.
      • Enten B-celle, eller T-celle - T-celler er værre end B-celle (Børn/unge). Børn rammes mest af B-celle.
      • LBL ses hos unge og yngre voksne. Akut myeloid leukæmi ses hos ældre.
  • Modne B-celler: (80% af alle lymfomer) - Modne, mindre aggressive, langt sygdomsforløb
    • Kronisk lymfocytær leukæmi/småcellet lymfocytær lymfom (enten B-celle) (CLL/SLL)
      • Hyppigste leukæmiform i Danmark, rammer personer over 60
    • Diffus storcellet B-celle lymfom (BCL) - Hyppigste lymfom i Danmark (1/4 af alle non-hodgkin lymfomer). Ses mest hos ældre.
      • Har modsat de andre høj prolifirationsrate og er højmalignt. Andre lavmaligne lymfomer kan udvikle sig til denne. Består af store lymfoide celler med diffust vækstmønster. Ødelægger lymfeknudens normale arkitektur, og den kan sprede sig ud af lymfeknudens kapsel til omkringliggende fedt og bindevæv.
    • Follikulær B-celle lymfom (FL). En hel lymfeknude erstattet af de B-celler man normalt ser i kimcentrene, store celler. Delvist har de bevaret follikel-vækstmønster. Fordi cellerne udgår fra folliklerne, er cellerne centroblaster og centrocytter.
      • Modsat normale follikler er der lav proliferation (det er jo et modent B-celle lymfom)
      • Væksten ødelægger lymfeknudens normale arkitektur. Man ser meget tætliggende follikler uden mørke zoner. Folliklerne er bare en stor klump af tilfældige centrocytter og centroblaster, som ikke har nogen differentiering (normalt er centroblaster inderst, mens centrocytter er yderst).
      • Giver mange B-symptomer, da mange celler dør under den store vækst - udskiller cytokiner, der medfører symptomerne
    • Burkitts lymfom. Høj vækst og malignitet. EBV associeret. Mange celler dør under den store vækst, og makrofager æder disse apoptotiske celler. Giver et karakteristisk udseende af vævet der kaldes “starry sky”.
  • Modne plasmaceller - næsten udelukkende knoglemarvssygdomme, systemisk sygdom (mange forskellige steder i knoglerne og i mange forskellige knogler).
    • Myelomatose (sjælden men meget dødelig, rammer gamle over 70, overlevelse 3-4 år, ingen behandling)
      • Udgår fra knoglemarven. Der er i knoglemarven øget fremkomst af osteoclaster, så sygdommen er osteolytisk, hvilket er karakteristisk for myelomatose.
        • Patologisk frakturer - knoglen falder
    • MGUS - præ/lavmalignt forstadie til myelomatose. Ses ved klonale plasmaceller men uden osteolytiske processer, anæmi, nyreinsufficens (som ses ved myelomatose)
  • Modne T-celler
    • Anaplastisk storcellet T-celle lymfom (ALCL). Store meget pleomorfe tumorceller, “helt bizarre”. Der er en type associeret med ALK gen og en uden. Den med ALK rammer børn, den uden ALK rammer voksne. ALK positive har bedre overlevelse.
    • Mucosis Fungoides - udvikler sig meget langsomt (10-30 år), gode behandlingmuligheder, men kan være vanskelig at diagnosticere, da den ligner mange andre hudsygdomme.

Hodgkin’s lymfom (yngre og meget ældre (klokkeformet kurve)) Sjældent. Meget reaktive (cytokinproduktion) samt ser man hodgkin celler. Hodgkin celler/reed sternberg celler (HRS-celler) er ikke i sig selv karakteristiske, men blandet med den reaktive fænotype får man hoghkin’s lymfom. Præget af eosinofili. Leukæmisierer næsten aldrig! Hvis de gør så bliver det først til storcellet B-celle lymfom. HRS-cellen: Associeret med EBV, men man kan også godt få EBV associerede non-hodgkin lymfomer (Burkitts).

  • B-celle
    • Klassisk
      • Nodulær sklerose (eneste præparat i hodgkin!). Danner fibrose (skleroserende)/bindevæv i lymfeknuden.
      • Mixed cellularity
      • Lymfocytrig
      • Lymfocyt depleret
    • Non-klassisk (slags B-lymfom)
      • Nodulær lymfocyt predominant hodgkins lymfom (minder meget om non-hodgkin B-celle lymfom)

Kendetegn

  • Lymfadenopati (uømme, og stærkt forstørrede lymfeknuder)
  • Solid tumor
  • Evt. extra-nodal involvering
  • Kan optræde som lymfom og/eller leukæmi. Lymfomer kan sprede sig og blive til leukæmi, og omvendt.
  • Monoklonalt - består af en enkel type af eksempelvis B-celle (lav differentieret)

Årsager

Diagnostisering

  • Man kan ikke diagnosticere kun på baggrund af at kigge på cellerne i et mikroskop

Forløb

  • Langsomt progredierende (modne stadier af lymfocytter, CLL og FL)
  • Hurtigt progredierende, aggressivt (umodne lymfocytter, DLBCL) - DLBCL - Diffuse large B-cell lymfom
  • Ekstremt hurtigt progredierende aggressivt forløb - lymfoblast - de stamceller der giver ophav til lymfocytter

Komplikationer

  • Knoglemarvsinfiltration - Al energien bruges på at danne nye celler, frem for på at danne normal celle-fordeling. Canceren fortrænger normalt væv.
    • Anæmi (træthed, palpationer)
    • Thrombocytopeni (koagulapati)
    • Leukopeni (infektionstendens)
  • Infiltration af CNS - typisk de umodne, lymfoblastære - disse kan gå over BBB. Fx. B-LBL
  • Man tjekker også efter stadie og spredning. Stadium 1 = en region, stadium 2 - 2 regioner, stadium 3 - flere regioner, stadium 4 - mange regioner med organer involveret
    • Hvis man har B-symptomer kaldes det B (altså stadium 2B f.eks.). Ingen B-symptomer så kaldes den 2A.

Morfologi (inddeling)

  • Follikulær/nodulær: Folliklerne har ikke en kalot (mørk zone) bare én stor lys zone.
  • Diffus: Bare masser af celler over det hele

Immunfænotype(ing)

  • Man kan skelne de forskellige lymfocytter ad (og skelne mellem blast og cyt). That’s all you should know
  • Ekspressionsmønsteret hos lymfocyttere er forskelligt i de forskellige stadier og via immunhistokemi kan man påvise hvilket stadie lymfocytterne som udgør lymfomet er i.
  • Man kan også tjekke det genetisk med FISH
    • Break-apart FISH (fluorescence in situ hybridisering)
      • Man farver for det gen der splitter ad ved malignitet. Man farver med grøn og rød. Når de så er normale vil man se gult. Hvis de splittes og er maligne vil de være grønt og rødt
    • Fusions-FISH
      • Her vil en normal celle se grøn og rød ud, en malign celle vil se gul ud - fusionen er malign.