Encephalitis

sidetal

—

—

Kan forekomme med og uden meningitis
Virus-agens
- Akut - hyppigst enterovirus, RSV, herpesvirus (varicella og HHV-6), sjældnere mæslingevirus og HSV
  HSV (HSV-1 var hyppigste agens af alle ifølge Neuro sygdomsark, det er nok forskellige fra børn til voksne så) er alvorlig agens, men sjælden = alle børn mistænkt for encephalitis skal have aciclovir.
  Børn kan også få VZV (skoldkopper) encephalitis - det giver cerebellare symptomer (ataksi, svimmelhed, talebesvær). God prognose, i modsætning til HSV-encefalitis. Spontant bedring inden for en måned.
  Ubehandlet mortalitet 70%, de overlevende får svære neurologiske sequale
- Kronisk - mæslingevirus (subakut skleroserende panencephalitis) eller HIV
Immunologisk reaktion (autoimmun, kaldes akut dissemineret encephalomyelitis, ADEM)) - f.eks. postinfektiøs encephalitis (efter øvre luftvejsinfektion eller skoldkopper)
Sjælden bakterielt

Feber, hovedpine, bevidsthedspåvirkning, ofte kramper og/eller fokale neurologiske fund, ataksi, koma
- Kan ikke skelnes fra meningitis - men ovenstående kan give nogle hints
- Kan komme snigende som “ændre personlighed”
CSV med pleocytose af mononukleære celler (lymfocytter som CD8 f.eks. ifølge Neuro sygdomsark - de er vel også vigtige i virusforsvar?) og forhøjet protein
CT- eller MR
EEG - altid abnormt

—

—

ADEM - postinfektiøs demyeliniserende sygdom - kan debutere med feber, hovedpine, NRS, kramper og sløvhed. Udvikler i løbet af et døgn multifokale neurologiske udfald, OBS ved pludselig opstået parese i ekstremiteter og/eller ataksi - overvej ADEM

Aciclovir på mistanke (mod HSV) indtil HSV er udelukket dog også antibiotika (vel primært fordi man ikke kan skelne det fra meningitis I think)
ADEM behandles med glukokortikoider