Sygdomsark

Mitralstenose

overordnet

  • Det helt store problem er, at VV ikke kan blive ordentligt fyldt

patogenese og aetiologi

  • Som hovedregel altid febris rheumatika (molecular mimicri mod streptokokker).
  • Er ret sjælden i DK, ses dog ved unge og middelaldrende indvandrere.
    • Meget hyppig i f.eks. Indien
  • Normalt klapareal omkring 4 cm2. Svær symptomatisk mitralstenose er omkring 0,5cm2

symptomer og fund

  • Backwards failure
  • Stor risiko for AFLI -> Thromberisiko -> Skal alle i antithrombotisk behandling (uanset deres CHADVASC score).
    • Skyldes store atrier
  • Højt tryk i lungerne kan faktisk føre til hæmoptyse.
    • Ved sene faser kan man få backwards failure helt over i højre (grundet remoddelering af lungekar, og så pulmonal hypertension) -> Derefter øget vene-tryk.
  • Angina smerter (belastning på højre ventrikel, der har stort afterload grundet pulmonal hypertension).
  • OBS mitralstenose er det mest trombogene af klapsygdommene, fordi atriet (hvor i auriklen tromber bliver dannet) bliver kæmpestort.
  • Lavfrekvent rumlende (“tordenvejr”) mislyd, fordi der er lavt tryk i VA (ca. 8-12 mmHg) og i VV i diastolen, som leder blodet ned i VV -> lyden bliver lavfrekvent i modsætning til aortastenose, hvor det er meget større trykforskelle over aortaklappen.

paraklinik

  • EKG: Belastning af højre ventrikel - højre ventrikel hypertrofi. Høje R-takker i V1-V2, samt lave i V5-V6.
    • Hvor har jeg dette fra? EKG-bogen?

differentialdiagnoser

—

udredning og forloeb

  • På ekko kan man se “hockey stav”-form på mitralklappen. Den laver ligesom en “dome” - “et domkirketag”.
    • - se den anteriore mitralklap (den øverste på billedet)
  • Graviditet og mitralstenose er en dårlig cocktail
  • Klapareal og symptomer hænger som regel ret godt sammen. Hvis der stadig er et godt klapareal, men patienten har mange symptomer, så må man overveje andre årsager. Hvis man ikke kan finde andre, kan man prøve at bekræfte symptomerne ved en belastningstest.

behandling og kontrol

  • Hvis man har mitralstenose skal man have AK-behandling med maravan (ikke NOAC, og ikke på baggrund af CHADVASC)
  • Vanddrivende
  • De må godt være symptomatiske, da venstre ventrikel ikke er truet (den er faktisk lille og aflastet, det er lungerne der er galt med).
  • Akut behandling af akut febris rheumatika er faktisk penicillin (selvom underviseren sagde, at det ikke giver så meget mening - det er jo ikke bakterien der angribes).
  • Akut behandling er beta-blocker (nærmest eneste tidspunkt man bruger det akut på, fordi det øger diastolen). Evt. akut ballondilatation.
  • Behandling med kirurgi afgøres på baggrund af klapareal, NYHA og om de har haft tidligere embolisk event.
    • Skal altid have lavet TEE forud for operation for at se om der ligger tromber i VA.
    • Ved ballondilatation sætter man en ballon ind som blæses op i mitralklappen, som kan få bindevævs sammenvoksning erne der måtte være mellem de to flige til at springe og gå fra hinanden.
    • Ballon vs. klapsubstitution
      • Man venter så lang tid som muligt med at give en klap. Det har også betydning hvorvidt de kan behandles ned med en ballon. Hvis de kan det, er det jo fint.
      • Hvis man også har reumatisk betinget aortastenose, vil man være tilbøjelig til at operere, men så med 2 klapper. Det er fordi at hvis man løser mitralklappen med en ballon, men aortaklappen stadig er skod, kommer man ingen vejene.