Sygdomsark

Urolithiasis (urinvejssten)

definition

kort og godt

  • Deles typisk op i øvre (nyre- og uretersten) og nedre (blære- og urethrasten)

patogenese og aetiologi

  • Hyppig - 20% af alle mænd og 7% af alle kvinder vil få det i løbet af deres levetid
  • Risikofaktorer (forklares nærmere nedenfor)
    • Metabolisk syndrom
    • Hypercalcæmi (eksempelvis hyperparathyroidisme)
    • Hypocitraturi
    • Visse arvelige sygdomme (som jeg ikke ved om vi skal kunne, men se side 517-518).
    • Proteinindtag (øger calcium og sænker citrat)
  • Faktorer der hæmmer stendannelse i urinen :
    • Citrat der binder calcium
      • En årsag til urinvejssten, kan derfor være lav udskillelse af citrat i urinen
    • Makromolekyler (som Tamm-Horsfall-protein), der hæmmer krystalaggression.
    • pH (urinsyresten dannes bedre i sur urin (grundet en tung opløselighed), mens calciumfosfats opløselighed falder i basisk urin)
  • Typer:
    • Calciumindeholdende sten (calcium-nefrolithiasis)
    • infektionssten
    • urinsyresten
    • cystinsten
  • Opdeles i
    • MIAF-urolithiasis: (15%) Tilstande med åbenbar metabolisk, infektiøs og anatomisk/funktionel årsag. MIAF = M=Metabolisk, I=Infektiøs, A=Anatomisk, F=Funktionel.
      • Vigtigt at udrede disse personer, da de ofte har svær recidiverende sygdom
    • Idiopatisk calcium-nefrolithiasis (85%)
      • Patienter uden MIAF har per definition dette (hyppigste form)
  • Idiopatisk calcium-nefrolithiasis
    • Hyppigste form for sten, og meget hyppig (folkesygdom)
    • Rangerer fra enkeltstående tilfælde der passerer af sig selv, til recidiverende og komplicerede tilfælde med mange sten.
      • Personer med mange recidiv skal udredes for årsag, og for at se om det er MIAF.
  • MIAF-Urolithiasis (hvis der ingen noter er til et punkt, så er det fordi, det står rigtig fint i bogen s. 517+518)
    • Urinsyresten (urinsyre = slutprodukt i metabolismen af puriner (altså DNA/RNA))
      • Kan ikke ses på på almindeligt oversigts-røntgenbillede
      • Den vigtigste risiko for dannelse er sur pH, som gør at urat omdannes til dets tungtopløselige form.
        • Skyldes metabolisk syndrom, fordi de er relateret til insulinresistens. (Insulinresistens kommer vel hos disse personer med meget sukker i blodet hele tiden, et slags prædiabetisk stadie). Insulinresistens giver for some reason sur pH i urinen?
      • Derudover er lav diurese og høj udskillelse af urinsyre også risikofaktorer
        • Høj udskillelse af urinsyre ses ved meget cellehenfald, som ved kemoterapi, stråling, myeloproliferative sygdomme. Høj udskillelse af urinsyre kan også skyldes arthritis urica.
          • Faktisk er det kun 25% af patienter med arthritis urica der udvikler sten, og kun 25% af dem med urinsyresten der har arthritis urica. Så det er bestemt ikke eneste årsag.
          • Ift. kemoterapi og stråleterapi tænk på, at det jo inducerer DNA-skade -> større nedbrydning af puriner. Måske det kan huskes på det.
        • Personer med kronisk diarre, eller ileostomi, udskiller meget base i tarmen (fordi det ikke reabsorberes i colon), og er samtidig dehydrerede (fordi de ikke optager vand i colon), hvilket koncentrerer urinen. Effekten af begge er altså forhøjet risiko for urinsyresten.
    • Hyperoxaluri
    • Kronisk diarré
    • Hyperkalkæmiske tilstande
    • Distal renal tubulær acidose
    • Cystinuri
    • Infektionssten
      • Dannes i kronisk inficeret urin med urease-producerende mikroorganismer (proteus, pseudomonas, klebsiella og visse stafylokok-typer)
      • Afløbshindringer som f.eks. ureterpelvin stenose kan føre til sekundær infektion og dermed også infektionsstensdannelse

symptomer og fund

  • Akut opståede smerter.
    • Øvre ureter + pelvis + calyces: Udstråling til flanken, eller abdomen
    • Nedre ureter: Udstråling til lysken + scrotum/labia
    • Skyldes obstruktion, som fører til trykstigning proximalt for stenen, som så efterhånden fører til hydronefrose.
    • Når trykket overstiger trykket i glomeruli (40 mmHg), så ødelægges nyren langsomt (2 uger: nekrose og atrofi af samlerør. 4 uger: glomerulosklerose). Derudover vil peristaltikken aktiveres (fysiologisk mekanisme for at føre stenen videre), men hvis den sidder fast gør det jo bare smerten værre og øger trykket endnu mere.
    • Faktisk er en behandling at lægge et kateter uden om stenen, for at lette dette tryk. Det hjælper, fordi når der ikke længere er smerter, så slapper man af i ureter, og så kan stenen nemmere passere af sig selv.
  • Sten kan resultere i infektion, og i værste tilfælde (ved tryk over 30 mmHg, hvor urinen presses tilbage), kan det føre til livstruende urosepsis.
    • Infektion giver feber
    • Ved pyelonephritis oveni, vil patienten have konstante smerter i flanken, samt høj temperatur
  • Ved akutte stenanfald er patienten urolig i sengen “kan ikke finde ro”. Dette er modsat personer som er peritoneale, som ligger helt stille.
    • Hurtigt indsættende, meget intense og næsten konstante
      • Smerteanfaldet varer fra en halv til nogle få timer.
  • Kvalme og opkastning
  • Palpationsømhed, specielt ved infektion
  • Hæmaturi kan ses på stix, men er sjældent makroskopisk

paraklinik

  • ⬆️Mikroskopisk hæmaturi (sjældent makroskopisk) - negativ udelukker dog ikke sten.
  • ⬇️
  • Grunden til problemer er ikke stenen i sig selv, men når de giver afløbshindring. Eksempelvis kan en sten fra nyren sætte sig i ureter og give en blokering, hvorefter symptomerne kommer. Steder at sætte sig fast hyppigst er:
    • NCCT (non-kontrast-CT) bruges og kan påvise næsten alle sten
      • Kan suppleres med kontrast ved usikre fund.
    • Røntgen kan påvise 90% (oversigtsrøntgen). Kan ikke påvise urinsyresten, som udgør den største sidste del.

differentialdiagnoser

udredning og forloeb

  • Følgende sten kan IKKE ses på røntgen, og kaldes røntgennegative sten:
  • Man kan tjekke døgnurin for calcium og citrat mængde, for at vurdere om det er MIAF.

behandling og kontrol

  • Absolutte indikationer for behandling:
  • Sten på 5mm eller under vil kunne passere af sig selv (som hovedregel). Sten over 5mm kan som hovedregel ikke.
  • Man kan anlægge JJ-kateter, for at slappe ureter af - både inden operationen så den bliver nemmere, samt for at se om stenen kan passere af sig selv ved anlæggelse.
  • a-1-receptor blockere kan afslappe ureter.
  • Urinsyresten
    • Nedsætte proteinholdig kost. Gøre urinen basisk (med kaliumcitrat eller natriumbikarbonat) eller allopurinol, som nedsætter dannelsen af urinsyre
    • Stenfjernelse operativt
    • Alkalisering af urinen, hvis der ikke er indikation for fjernelse (peroral litolyse). Man kan også alkalisere urinen via et nefrostomikateter (perkutan litolyse)
  • Idiopatisk calcium-urolithiasis
    • Medicinsk:
      • Smertestillende: NSAID virker bedre end paracetamol + eventuelt opioid
      • Hypercalciuri: Tiazid
      • Hypocitraturi: Kaliumcitrat
      • (Mild hyperoxaluri: Ingen specifik behandling, udover rigeligt væske)
    • Kirurgisk:
      • For smerteaflastning kan der anlægges JJ-kateter
      • Ved infektion: I.V. antibiotika (livstruende urosepsis)
        • Hvis IV-antibiotika ikke virker, kan man lægge akut nefrostomi for at aflaste
      • ESWL: Ekstrakorporal chokbølge litotripsi
        • Mest skånsom
        • Uden for kroppen dannes en chokbølge, der røntgen eller ultralydsvejledt rettes mod stenen, der så knuses. De knuste stumper kan så kvitteres af sig selv.
          • Kan som hovedregel kun bruges til sten under 2 cm, da større sten vil danne så meget grus, at det hele blokeres med små sten efter hinanden - kaldes steinstrasse (“stengade”).
        • Kan være svært at foretage ved overvægtige personer. Her kan i stedet bruges RIRS.
      • RIRS: retrograd intrarenal stenkirurgi (endoskopisk stenfjernelse)
        • Bruges som alternativ til ESWL, hvor stenene er hårde, eller beliggenheden af stenen gør, at stumperne fra ESWL vil lægge sig steder de ikke kan cleares (f.eks. sten i calyxcyster)
      • PNL: Perkutan nefrolitotomi (endoskopisk stenfjernelse)
        • Store sten over 2 cm + koralsten (sten der rager ind i flere calyces, s. 513)
      • Både PNL og RIRS bruger laser til at gøre stenene små nok til, at man kan hente dem ud med en kurv (“dormia”).
    • Meget få sten behandles med åben kirurgi (som i næsten ingen, og det er kun hvis der også er andre nyresygdomme samtidig, eller anatomiske anomalier).