Tourettes syndrom
ref:F95.2, s. 185
- Børn: Sygdomshistorien er central i udredningen af tics, herunder tidligere udredning og forsøgt behandling. Derudover udviklings- og somatisk anamnese, samt generel psykopatologi. Komorbide sygdomme bør afklares, da de ofte er mere forstyrrende end selve ticsene. Da børn ofte underrapporterer deres symptomer, er det vigtigt at både barnet og forældrene er til stede, samt evt.medbringe en videooptagelse af barnet i dets naturlige hverdag. Barnet bør fortælle om følelsen af symptomerne samt begrænsninger herved. Forvarsler/trang til tics, samt barnets evne til at undertrykke dem. Semistrukturerede interview kan bruges til at stille diagnosen og afklare/blotlægge evt. andre differentialdiagnoser (eksempelvis K-SADS-PL), og sværhedsgraden af tics kan vurderes ved YGTSS. Somatisk undersøgelse samt neurologisk undersøgelse hører til.
- Non-farmakologisk: Milde, moderate og forbigående tics kræver ikke behandling. Dog kan psykoedukation kunne sænke intensiteten af tic-symptomerne samt sænke familiens stressniveau. Ved sværere tics bør fokus i første omgang være på komorbide tilstande, som ofte belaster mere end selve ticsene, og behandling af disse kan i nogle tilfælde (OCD, ADHD) reducerer omfanget af tics. Identifikation af situationer der forværre ticsene er relevant, samt indsats ift. dette (miljøterapi). Et varmt bad, musik eller afslapning kan som regel milde symptomerne. Adfærdsterapi, hvor man informerer barnet og dets omgangskreds kan øge barnets lyst til skolegang samt venskaber, og forhindre marginalisering. Behandling af selve ticsene vil primært omfatte “habit reversal training” (HRT), hvor barnet sættes til at lave konkurrerende bevægelse til tic’et og/eller “eksponering og responshindring” (ERP), hvor barnet skal blokere alle tics og holde impulsen og ubehaget herved på afstand.
- Farmakologisk: Hvis den non-farmakologiske behandling ikke har en tilstrækkelig virkning, kan farmakologisk behandling være indiceret. Indikationer er smerter i kroppen, koncentrationsproblemer i skolen og svær mobning på grund af tics. Hvis barnet har komorbiditeter behandles disse først (ADHD, OCD). Præparater omfatter atypisk antipsykotika, samt centralt virkende alpha-agonister. Clonidin (alpha-agonist) er førstevalg.