Gastroenteritis

sidetal

—

Oftest forårsaget af rotavirus (60% af børn <2 år) - specielt i vintermånederne
- Viral er oftest selvlimiterende inden for et par dage
Bakteriel skal mistænkes ved mavesmerter og blodig, slimet afføring. Campylobacter jejuni er hyppigste årsag og giver svære abdominalsmerter. Andre:
- Shigella og nogle typer salmonella: Abdominalsmerter, tenesmi (smertefuld trang til afføring) samt blod og pus i afføring
- Shigella giver desuden høj feber og kramer
- E. coli og kolera (i udviklingslande) kan give voldsom diarre, der hurtigt medfører dehydrering
- Giardia kan give langvarig vandtynd diarre (Kronisk diarre).

Pludselig ændring i afføringskonsistens (løs eller flydende - diarré) og hyppighed. Ofte ledsaget af opkastninger, mavesmerter og/eller feber.
- Men opkastninger og svære mavesmerter, uden samtidig diarre, skal man tænke kirurgisk tilstand med hyperakut indikation (f.eks. volvulus eller invagination)
Symptomer og kliniske fund kan dog ikke bestemme organismen, men kan give et hint

—

—

Almen tilstand, varighed af sygdom, feber, sidste præcise vægt samt indtag af væske og tab (antallet af diarre episoder, opkastninger og våde bleer). Er barnet aktivt og har normale diureser er graden af dehydrering som hovedregel meget beskeden.
Blodprøver eller afføringsprøve er normalt ikke nødvendigt.
Dehydrering: Sløvhed, irritabilitet og slaphed.
Hurtig, dyb vejrtrækning når barnet er i ro peger på metabolisk acidose (grundet tab af HCO3- i tarmen, se Generelt) - udlufter CO2 som kompensation.
Hypovolæmi: Hjerteaktion, kapillærrespons, perifer pulsfyldighed
Tåreproduktion, cavum oris slimhinde fugtighedsgrad, øjenomgivelser, hudturgor
Hudturgor kan undersøges ved at knibe en hudfold lateralt på abdomen i 3 sekunder. Hvis hudfolden står, når huden slippers, er hudens elastiske konsistens nedsat.

Sværhedsgraden opdeles i tre grupper (tabel 9.1 s. 195) - estimeres ud fra objektive fund og vægttab

Mild: <3% tab af kropsvægt, samt <=2 fund
Moderat: 5% tab af kropsvægt, samt 3-5 fund (“der skal være mere end 2 fund for at estimere et tab af 5% kropsvægt”)
- Tørstig, træt, urolig, takypnø, takykardi, kapillærrespons >2 sek, svage perifere pulse, nedsat tåreproduktion, tørre slimhinder, nedsat hudturgor, indsunkne øjne
Svær dehydrering og shock: 10% tab af kropsvægt, 6 eller flere fund eller shock

Typer

Normoton dehydrering: Hyppigste, man taber lige mængder af væske og Na
Hypoton dehydrering: Tab af natrium er større end vandtabet, skyldes ofte erstatning med postevand uden natrium i
- Kan give øget intracellulær volumen (væske skydes intracellulært). Kan føre til kramper og hypovolæmisk shock. Dog er det sjældent, men hyppigere hos underernærede børn i udviklingslande
Hyperton dehydrering: (sjældent) Skyldes større tab af vand end af natrium. Skyldes høj feber, tørre omgivelser, meget varme, voldsom diarre med lav natriumindhold (for overblikkets skyld, bare tænk at vandet tabes uden saltet f.eks. ved at have det alt for varmt). Giver en intracellulær dehydrering, og den er svær at se, fordi væske trækkes fra cellerne til karbanen. Dette skrumper hjernevævet og kan føre til små blødninger, trombotiske komplikationer og kramper.
- Skyldes oftest insufficient ammeetablering i neonatalperioden (“tørstefeber”) og ved diabetisk ketoacidose
  Diabetisk ketoacidose -> høj plasmaglukose -> trækker væske ud i ECV fra cellerne.
- Husk at behandlingen er mere kompliceret i dette tilfælde, da man ikke skal sænke natrium niveauet hurtigt, da det kan føre til samme symptomer som hypoton dehydrering (fordi væske skubbes intracellulært = cerebralt ødem og kramper).
  Her foretrækkes også peroral behandling, da kroppen nemmere kan styre optaget selv, og det dermed er mere sikkert.

Den primære behandling af gastroenteritis er rehydrering. Kun Shigella, giardia og kolera får brug for antibiotika.
Hyppigst er peroral rehydrering sufficient. Barnet skal hyppigt tilbydes små mængder væske i form af peroral glukose-elektrolyt-rehydreringsopløsning. Sukkerholdige drikke skal undgås pga. højt sukkerindhold, der virker osmotisk (i tarmen) og kan forværre dehydreringen. Væsken gives indtil opkastninger og evt. voldsom diarre forsvinder. Amning skal i alle tilfælde fortsættes så vidt muligt.
Ved børn med shock og hos børn uden klinisk bedring af peroral behandling, skal man give i.v. væske
Ved fortsat oliguri så have lige akut nyresvigt i baghovedet, da det er en sjælden komplikation til dehydrering. Det kan dog føre til overhydrering og lungeødem hvis man fortsætter, fordi man tror barnet stadig ikke er rehydreret.
- Så snart man ender i svær dehydrering -> så giver man bolus først.