Sygdomsark

Synkope (vasovagal)

Ekstra info

Lungemedicin

definition

  • Synkope = Skyldes nedsat gennemblødning af hjernen + det er forbigående (uden behandling)

kort og godt

  • Det er helt godartet, og ikke relateret til sygdom - men differentialdiagnoserne er vigtige!
    • Derudover har nogle patienter så hurtig en refleks, at der ikke når at komme varslingssymptomer (mindre end 15 sekunder). Nogle af disse patienter kan have gavn af en pacemaker.
      • LANGT de fleste kommer gradvist med varslingssymptomer
  • Det er sådan set en “spild død” refleks (måske). Andre mener det er et forsvar mod stærkt ubehag eller nedsat blodvolumen (det er kroppens måde at få en ned at ligge på).
    • Henning tror det er den sidste, jeg tror det er den første.

patogenese og aetiologi

  • Central type: Synsindtryk eller lugte kan emotionelt stimulere CNS til at aktivere både sympatisk og parasympatisk aktivitet sådan lidt modsattet. Giver vasodilatation + bradykardi
  • Perifer type: Skyldes “bezold-jarisch refleksen”, som aktiveres ved lav fyldning af ventriklerne. Dette aktiverer nogle mekanoreceptorer, der sidder i bunden af hjertet, som stimulerer på samme måde som den centrale type (gennem n. vagus).
  • Det med både sympaticus og parasympaticus samtidig er lidt paradoksalt, men skyldes at n. vagus (som er parasympatisk) stimuleres i en refleksbue (den aktiveres, og så stimulerer den tilbage). Samtidig løber responset til CNS, og vil fremkalde et systemisk sympatisk respons, som giver vasodilatation. Kombinationen er altså parasympaticus gennem n. vagus, og vasodilatorisk sympaticus.

symptomer og fund

  • Forudgås altid af “varslingssymptomer”. Ubehag i maven, kvalme, varme, prikker for øjnene, utilpashed.
    • Få patienter kan have så hastige besvimelser, at de ikke når at mærke varslingssymptomerne. Disse kan have gavn af en pacemaker.
    • Anamnesen er vigtig. Tjek altid casens.
  • Man besvimer ikke NÅR man løber, men når man står stille (“post-exercise synkope”)

paraklinik

  • Tag altid EKG. Tjek for AV-blok, SS-knude eller andre bradykardier.

differentialdiagnoser

  • Kardial synkope (eksempelvis grundet bradykardi, AV-blok osv). Ingen varsling - som regel kommer disse patienter også mere til skade (brækket håndled osv). De kommer mere til skade, fordi der ingen varsel er.
    • Jo mere patienterne kommer til skade, desto hurtigere skal patienten udredes - det taler meget for en kardial synkope.
  • Epileptisk synkope (generaliseret epileptisk anfald). Har patienten bidt sig i tungen (specielt i siderne), er det 99% sikkert, at det er epileptisk. Derudover vil de være meget udmattede og forvirrede (konfuse) efter sådan et anfald. De andre typer kommer sig ret hurtigt, det gør epileptiske anfald ikke.
  • Måden man skelner dem på, er ved at spørge til varslingssymptomer. Hvis der ingen varslingssymptomer har været, taler det imod vasovagalt synkobe. Der er (som hovedregel) ALTID varslingssymptomer.

udredning og forloeb

  • Hvis patienten har normalt EKG, og anamnesen er klassisk, behøver det ikke yderligere udredning. Ellers kan man lave vippeleje test.

behandling og kontrol

  • Læg sig ned ved varslingssymptomer
  • Selve synkopen kan også brydes ved at lægge patienten ned