Sygdomsark

Psoriasis A

sidetal

  • 81

overordnet

  • Arvelig, kronisk, inflammatorisk, immunmedieret hudsygdom.
  • Kan blive pustuløs
  • Kan angribe led og negle.

Lokalisation og udseende

  • Symmetrisk fordelte, skarpt afgrænsede, højrøde, infiltrerede elementer dækket af stearin-glinsende tykt skæl.
    • Sidder oftest på albuer og knæ samt i sakralregion og i hårbund (især i kanten) og negle.

definition

—

patogenese og aetiologi

  • Forekommer hos 2-3 % af den danske befolkning.
  • Debut typisk i 15-30-års-alderen. Holdunderviser: 20-40 års alderen…
    • Betydelig arvelig komponent

Provokerende faktorer

  • Kan provokeres af streptokokinfektion - kan da blive guttat
  • Medicin: Antimalariamidler, beta-blokkere, NSAID, Lithium, TNFa-hæmmere
  • Miljø:
    • Alkohol
    • Rygning
    • Stress
    • Traumer kan fremprovokere lokalt (“Köbners fænomen”)

Patogenese

  • Meget hurtig deling af keratinocytter
  • Normalt 28 dage fra en keratinocyt dannes stratum basale til afstødning i stratum corneum, men ved psoriasis er det 4-10 dage
    • Også laver differentiering
  • Immunsystemet involveret - både nedenstående + keratinocytter frigiver cytokiner (= dilaterede kar i dermis!)
    • Dermal infiltration af T-celler (især Th17)
    • Neutrofile granulocytter (dog mest ved Psoriasis pustolusa)
  • Mikroskopi: Forstørrede kar i dermis = “forstørrede dermale papiller”

symptomer og fund

differentialdiagnoser

udredning og forloeb

  • Kig hele huden igennem
  • Kig hårgrænser og hårbund
  • Undersøg led
  • Undersøg senetilhæftninger
  • Undersøg negle
  • Prognose:
  • SPØRG TIL: Komorbiditeter ses: hjertekarsygdomme, metabolisk syndrom, mb. crohn, cancer etc - FORDI det er meget den samme patogenese
    • Psoriasis er blandt andet en selvstændig risikofaktor for udvikling af AMI
    • “Det er god praksis at tilbyde regelmæssig opsporing af psoriasisartrit til patienter med psoriasis vulgaris”
    • “Det er god praksis at tilbyde årlig systematisk opsporing af risikofaktorer for udvikling af hjerte-kar-sygdomme til patienter med svær psoriasis vulgaris”
    • “Det er god praksis, at den behandlende læge er opmærksom på den let til moderat øgede risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme hos patienter med mild psoriasis og i den sammenhæng foretager en vurdering af relevante risikofaktorer”

behandling og kontrol

  • Patienterne oplæres i at vælge lokalbehandling efter sygdommens aktuelle sværhedsgrad.
  • Opdeler i mild, moderat og svær psoriasis
    • Mild - < 3% af huden involveret
    • Moderat - 3-10%
    • Svær - >10%
      • En tommelfingerregel til at vurdere udbredelsen beror på at bruge patientens hånd som mål. Denne svarer groft til 1% af patientens overfladeareal.

Lokalbehandling

  • Lokalsteroid
    • Gruppe III ved moderat
    • Gruppe IV ved svær
    • Gruppe I-II til mild then? (nævnes ikke)
    • Dog gruppe II ved ansigt, da huden her optager bedre (se tabel s. 41)
    • Generelt ifølge Karsten Fogh (brugt ifm pustulosis palmoplantaris)
      • Dagligt i to uger
      • Hver anden dag i to uger
      • To gange i ugen i en uge (2 uger maybe?)
      • 2-2-2 - samme potente steroid, men man skruer på frekvensen
  • D-vitamin analogen calcipotriol (som cremeform åbenbart)
    • Findes som kombinationspræparat med lokalsteroid, der ofte bruges
    • Har antiproliferativ effekt + stimulerer keratinocyt differentiering - det kan vi godt lide ved psoriasis
    • Påvirker ikke calciummetabolismen særligt meget
    • Lokalbehandling kan kombineres med lysbehandling (UVB)
      • Tænk det måske som om, at D-vitamin dannes i huden ud fra lysbestråling (derfor virker begge godt, også i kombi)
      • Men UVB var også immundæmpende…
  • Tjære - bruges ikke så meget mere
    • Antiinflammatorisk og antiproliferativ
    • Ved svær psoriasis, dog sjældent, da det er karcinogent. Man bruger det ikke mere.
    • J: Jeg trooor dette er en slags keratolytika, whatever that is, men keratolytika er nævnt i billedet ovenfor, hmm. SPØRGSMÅL: Hvad er keratolytika og er det det samme som keratinolytika som bruges ved Acne A???
  • Lysbehandling (UV) -> Startende med UVB, og så kan man gå op til noget kaldet PUVA (kombination med psoralen (P) og UVA).
    • Psoralen er et stof, der gør huden lysfølsom
    • Side 143: Bredspektret UVB (giver DNA skade) -> Smalspektret UVB -> PUVA
    • Generelt om lysbehandling: Forskellige bølgelængder…
      • Godt at tage til Israel, godt med god sol og god UV + saltvand fra det døde hav
  • Evt. keratolytika (salicylsyre -> Vortemiddel) - blødgører skæl
  • Også fedtcreme ifølge casebog…

Systemisk behandling

  • MTX (cytostatika)
  • Retinoider (A-vitaminderivat) - acitretin
    • God til Psoriasis pustulosa - det nævnte forelæseren også
    • Husk husk det er teratogent - OBS ved fertile kvinder
    • Normaliserer epidermis vækst og reducerer talgproduktionen (derudover er virkningsmekanismen ukendt)
  • Calcineurinhæmmer: Ciclosporin (immundæmpende)
  • Biologiske lægemidler
    • Retter sig f.eks. mod TNF-a og IL-17
  • Systemisk steroid er dumt - risiko for Generaliseret pustulosa