Daginkontinens
sidetal
- 279
overordnet
- Fra 8.: Ufrivillig urinafgang, enten grundet overaktiv detrusor eller svækket lukkemekanisme i urethra
definition
patogenese og aetiologi
- Opdeles i daginkontinens og Natinkontinens (Enuresis nocturna)
- En ufrivillig vandladning (om dagen/natten)
- Daginkontinens efterfølges ofte af natinkontinens -> Nat er altså mindre slemt
- Denne opdeles i grupper
- Primær: Børn der aldrig har været kontinente, sekundær: Tab af tidligere kontinens i >6 måneder.
- Den sekundære kan skyldes UVI, diabetes mellitus eller insipidus (insipidus - mangel på ADH’s funktion (kaldes også vasopressin eller AVP), som genoptager vand i nyrerne = man tisser voldsomt meget, man mister evnen til at opkoncentrere urinen (der er meget natrium på “den anden side” af nyrecellerne = reabsorberes)), nyrepåvirkning, følelsesmæssig stress (somatiske årsager skal udelukkes først).
- Daginkontinens: Opdeles i 4 overordnede grupper (der står 3 i bogen, men den 4. er “andet”)
- Blære-sfinkter dysfunktion (non-neuropatisk vandladningsdysfunktion).
- Urge-inkontinens: Hyppigste form for daginkontinens. Pludselig og uimodståelig vandladningstrang (urge) + inkontinens. Har også pollakisuri (>6 vandladninger dagligt). Barnet når typisk ikke på toilettet inden vandafgang. Kan til tider imødegås af squatting, hvor barnet sidder på hug og presser hælen ind mod perineum for at styrke sphinteren og hæmme blærekontraktionen. Fra 8.: “Se det som en funktionel lille blære”
- Dysfunktionel vandladning. Skyldes overaktiv sphincter muskulatur. Barnet tisser med fraktioneret (staccato) stråle (pga. sphincter-kontraktioner under vandladning). Forekommer hyppigere hos obstiperede børn og medfører høj risiko for UVI.
- Underaktiv (lazy) blære: Få (<= 3) vandladninger dagligt og tømmer ikke blæren ordentligt. Øget risiko for recidiverende UVI grundet residualurin.
- Fra Abdomen sygdomsark er det under “Neuromuskulær blæredysfunktion” - en maaasse forklaringer, men hold det bare ved at det er CNS-skade/abnormalitet der forårsager det. Deles op i suprapoint, infrapontint osv, men nævnes ikke i pædiatribogen.
- Hvis man har sakral agenesi eller myelomeningocele er andre strukturer forbundet til det sakrale plexus måske også ramt (kan give et hint), hvorfor børn kan have unilateral dårlig udvikling af en underekstremitet eller nates.
- Evt. refleksudfald (kan barnet gå på tæerne og hælene? Hvis de kan så er de nok ikke ramt)
- Andre
- Vaginal refluks- piger med inkontinens lige efter et toiletbesøg har typisk vaginal refluks. Ses ved tragtformet hymen, labia-agglutination (altså what is all this?), eller hos overvægtige piger, der presser lårene sammen under vandladning. Kan bedres ved at barnet sidder omvendt på toilettet, og dermed spreder benene.
- Fniseinkontinens - Hyppigst pubertetspiger, som pludseligt ved latter tømmer hele blæren. Tilstanden forsvinder spontant.
symptomer og fund
- Sekundær inkontinens = tab af tidl. opnået kontinens i > 6 mdr. Tilstanden kan skyldes:
- UVI
- polyuri - pga diabetes mellitus (som man mistænker i denne case (https://medmcq.au.dk/quiz/5916 ), diabetes insipidus eller nyrepåvirkning
- følelsesmæssig stress
paraklinik
—
differentialdiagnoser
—
udredning og forloeb
- Børn med daginkontinens skal udredes og behandles for obstipation først (fækal retention kan lede til vandladningsdysfunktion og dårlig blæretømning), derefter urininkontinens
- Afføringsmønster
- Væske-vandladningsskema
- Tommelfingerregel for maximale vandladning (MMV = Maximal voided volume): Alder x 30 + 30 ml
- Uroflow-undersøgelse er godt til at skelne tingene ad (henvises til pædiatrisk uroflow undersøgelse)
- Uroflow: Vandladning i specielt toilet, der måler flowhastigheden
- Normal kurve er klokkeformet
- Tårn-formet ved overaktiv blære (højt maksimalt flow)
- Fraktioneret ved dysfunktionel vandladning (pga. kontraktioner af sphincter under vandladning)
- Vandladningssymptomer for at udelukke alle typer.
- Generelt: Grad af inkontinens, hyppighed, antal vandladninger dagligt
- Urge-inkontinens: Squatting, kraftig vandladningstrang, urge
- Dysfunktionel vandladning: Fraktioneret stråle,
- Strukturel: Kontinuerlig inkontinens
- Vaginal refluks: Inkontinens efter toiletbesøg
- Fniseinkontinens: Fuld blæretømning ved fnisen
- Underaktiv blære: Recidiverende UVI
- Cerebral parese (neurogen blære): Udviklingsmilepæle
- Derudover mhp. neurogen blære/strukturelt, ses også objektivt
- Abdominal palpation: Obstipation
- Hårvækst på ryggen, pigmentforandringer over processus spinosi: Neurogen blære obs spina bifida occulta
- Andet: Urinstiks ved mistanke om UVI, væske vandladningsskema (VVS), uroflow undersøgelse
behandling og kontrol
- Gode toiletvaner
- Blæresphinter Dysfunktion: Blære-rehabilitering, som startes i 5-6 års alderen. Faste toilettider hver 3. timer. God tid og korrekt siddestilling (afslappet stilling med spredte ben, let foroverbøjet og god lårstøtte, evt. med fodskammel
- Virker blærerehabilitering ikke, kan man henvise til specialist eller uroterapeut
- Residualurin: Vandladning to gange i træk med få minutters mellemrum morgen og aften.
- Vaginal refluks: Sid omvendt på toilettet
