Sygdomsark

Audiometri

  • Farver
    • Blå: Venstre
    • Rød: Højre
    • Stiplet linje: Ben
    • Solid linje: Luft

Toneaudiometri

  • Air bone gap = Konduktiv komponent. Det er forskellen mellem bone (mastoideus) og luft høretærskel. Høretærskel = det svageste stimulus, som pt. kan opfatte. Måles for forskellige frekvenser.
    • Luft: Mellemørets funktion, trommehindens funktion, øregangens passage
    • Bone:
      • Cochlea (indre øre)
        • De cocklære er ud over sensorineuralt høretab domineret af recruitment (og også nedsat skelneevne)
          • Normalt vil stapedius-refleksen fremtvinges ved 1000 Hz 75 dB.
            • En patient med sensorineuralt tab på f.eks. 50 dB vil derfor synes at først kunne aktivere refleksen ved 75+50=125 dB. Dog ser man, at refleksen udløses omkring 80 dB og altså kun 30 dB over pt’s høretærskel (som jo startede ved alt over 50 Hz). Dette kaldes recruitment. Dette er grunden til den nedsatte skelneevne.
      • Retrocochlea (fra n. cochlearis og frem)
        • De retrococklære er ud over sensorineuralt høretab karakteriseret ved nedsat skelneevne (nedsat DS). Forklaringen på den nedsatte skelneevne ved retrocochlært tab er uden for pensum
  • Maskering
    • = sætter støj i det raske / uinteressante øre, altså sørger for at undgå “overhøring” til det bedste øre.
    • Luftledning -> når sideforskellen er over 40 dB (luft forplanter sig ikke så nemt)
    • Benledning -> hver gang (knogle forplanter sig meget nemt til modsatte øre)
  • Ved sensorineural og ved normal hørelse følges luft- og benledning ad.
  • Høretab skelnes

Årsager til høretab

  • Konduktivt
    • Øregang, trommehinde, mellemøre (til og med foramen ovale)
    • Oftest kvantitative tab (vi mangler noget lyd, vi kan skrue op)
    • Langt overvejende lavfrekvent tab (fra lægehåndbogen)
      • En måde at huske det på: Tænk måske at vejen hen til fenestra cochlea er blevet svag og kan ikke banke væsken hele vejen op i toppen af cochlea (hvor de dybe toner sidder)
  • Perceptivt (sensorineuralt):
    • Cochleære, retrocochleære
    • Oftest kvalitative (mere galt end at vi bare mangler noget lyd ind til cochlea, altså problemer med skelneevne f.eks. )
    • Langt overvejende højfrekvent tab (hvor har vi det her fra? Det må bare være, at det oftest er det, men teoretisk er begge vel muligt)
      • Presbyacusis klassisk
      • Noget der kan give lavfrekvent sensorineuralt tab er mb. meniere af dem vi skal kunne.

Taleaudiometri

  • Speech reception threshold (SRT)
    • Den intensitet (i dB) hvor 50% af ord kan gentages
    • Bør ligge i niveau med resten af høreprøven
  • Discrimination score (DS) - skelneevne
    • Angives i procent af en række taleord der forståes
      • Hvor høj intensiteten for ordene man afspiller? Most comfortable level = ca. 40 dB over patientens høretærskel
      • Jo mere centralt man kommer, jo mere nedsat skelneevne.
  • Konduktivt høretab har god SRT og DS
    • SRT er lidt træls, fordi det er jo både om man KAN høre, men også om man kan FORSTÅ. Derfor er DS bedre, for det tjekker det kvalitative, altså om man kan forstå ordene
  • Sensorineuralt/Perceptivt høretab
    • Lav DS, især ved retrocochleære høretab (og også ved cochleart)
      • Jo længere inde i CNS, jo dårligere er man til at forstå.
  • Man bruger mest discrimination score (DS). Ikke så meget Speech reception threshold (SRT).
    • Kun det perceptive høretab forringer skelneevne - ved cochlear skade skyldes dette recruitment (skyldes at nogle frekvenser rammes mere end andre (fordi nogle hårceller virker, andre falder ud), hvorimod ved den ved den konduktive rammes alle ligeligt, for det har jo intet med de forskellige hårceller i cochlea at gøre).

Stapediusrefleks

  • Stapediusrefleksen
    • “Facialis-delen”
    • Farven = det øre der sættes lyd ind i.
    • Uden fod = kontralateralt (typisk denne).
      • Så en rød pil uden fod fortæller at refleksen er registret i venstre øre ved den givne tærskel.
    • Med fod = ipsilateral
    • Udløses ved 70-80 dB, men kan afhænge af recruitment.
    • I urtiden var der ikke eksplosioner (hvad med The Big Bang, hva Jones? Kom igen), derfor virker den ikke ved et kæmpe brag, fordi der er lidt latenstid på refleksen
    • Af praktiske årsager stimuleres i et øre og refleksen måles i det modsatte øre (kontralateral refleks)
      • På en måde, får man undersøgt den afferente + efferente del af refleksbuen
        • Ipsilateralt udløst, men ikke kontralateral: Noget galt med det kontralateralt indre øre (dens afferente vej)
        • Kontralateral udløst, men ikke ipsilateral: Noget galt med det ipsilateralt indre øre (dens afferente vej)
        • Hverken ipsi eller kontralateral: Fejl i innervationen af n. stapedius, eller stapes (eksempelvis en perifer n. facialis parese med læsion inden afgangen af n. stapedius, eller otosklerose som fikserer stapes til at de ikke kan trækkes i).
        • Afferent = cochlea og n. vestibulocochlearis
        • Efferent = n. facialis og m. stapedius
        • Meget af stapes refleksen er blot akademisk, og har næsten aldrig betydning for diagnosen. Dog ved otosklerose kan det give lidt.
        • Husk på (se evt. billedet) at refleksen udløses bilateralt, ligesom f.eks. lysrefleksen.
  • Kan bruges til:
    • Placering af n. facialis parese
    • Hvis den kun er kontralateral udløst -> Tyder på sensorineuralt tab i det testede øre (altså f.eks. hvis man tester højre, og den kun kan aktiveres på venstre side, men ikke højre, så tyder det på afferent fejl på højre øre (altså et sensorineuralt tab)).
      • Dette kan man bekræfte ved at måle venstre øres stapediusrefleks, der så kun vil have kontralateral udfald (men ikke ipsilateral). Pointen er bare, hvis du har sensorineuralt tab, så virker den sides afferente del ikke.
    • Hvis refleksen har udfald både kontralateralt OG ipsilateralt = Tyder på fejl i mellemøret (fastlåst stapes, svækket m. stapedius, mm.)
    • Ved sensineuralt høretab, vil man derudover også se recruitment (se herunder).

Recruitment - ses især ved cochlært tab.

  • Forklaring: Det er en dynamisk forvræning af lydbilledet, f.eks. af tale.
    • De ydre hårceller står for at høre de lavere intensiteter (op til 40 dB). De indre hårceller sørger for at høre højere intensiteter (over 40 dB).
    • Ved sensorineuralt/perceptivt høretab (COCHLEART!) ødelægges de ydre hårceller. Nu kan du ikke høre lyd under 40 dB.
    • Patientens indre hårceller kompenserer nu for tabet i lydopfattelse, ved et fænomen kaldet recruitment. De indre hårceller rekrutteres.
      • Overaktivering af de indre hårceller er key i det her - forklaringen på denne overkompensation er ukendt.
  • Hvad betyder det for patienten? (dette er lidt et kontinuum)
    • Helt kort: Recruitment medfører en dynamisk forvrængning af lydbilledet (fx fra tale) og således vil skelneevnen være nedsat. Den subjektive fornemmelse af lydstyrke (“loudness”) vil også være abnorm hos patienten - lyde kan føles højere end normalt.
    • Abnorm “loudness”-opfattelse: Den subjektive fornemmelse af recruitment-fænomenet manifesterer sig som en abnorm “loudness”-fornemmelse. Altså fornemmelsen af lydens intensitet. Dvs. hvis du taler til en person med 40 dB, så vil det opfattes som måske 80 dB ved patienten med 40 dB i recruitment (svarende til ydre hårcellers perceptive tab - det er nok ikke så firkantet der, graden af recruitment er ikke lig det tab der er). Det giver et paradoksalt fænomen, hvor den svært hørende person vil bede dig om at tale højere (du taler i de frekvenser der ikke er kommet recruitment i og så lige pludselig ved 30 dB måske så opfattes det som 70 dB) og lige pludselig efterfulgt af et “stop med at råbe”. Lyde kan altså føles højere end normalt. Recruitment Definition - De indre hårceller opfatter nu det de ydre hårceller plejer, men man føler det som høj intensitet, da det jo er det de indre hårceller er skabt til at opfange. En anden forklaring er måske, at de indre hårceller jo både hører deres egen frekvens + de ydre hårcellers, hvorved det føles ekstra højt. En slags “dobbelt.” Det er lidt tricky.
    • Nedsat skelneevne: Det giver desuden en forvrængning af lydbilledet (fx ved tale) og det er det, som giver nedsat skelneevne. Normal tale beror på frekvenser (Hz), tryk (?) og intensiteter (dB). Dette vil forstyrres og det kan være svært at opfatte ordene rigtigt - hvor har vi dette fra? (Jonas)
    • Påvirkning af stapedius-refleksen: Recruitment gør, at stapedius-refleksen vil aktiveres 40 dB tidligere (end forventet, se længere oppe), da patientens CNS opfatter 40 dB lyd som 80 dB (hvor stapediusrefleksen aktiveres).
      • Det er lidt forskelligt hvor meget recruitment der er. Hvis en pt har et høretab på 50 dB, vil man jo forvente at refleksen udløses ved 125 dB (fordi den jo normalt udløses ved 75 dB over lydtærsklen (som ved normale jo bare er 0 dB)). Det gør den imidlertidigt ikke, den vil kunne aktiveres ved 80 dB og altså kun 30 dB over denne patients lydtærskel (og ikke ved 75 over som ved normale).
    • Dette her stod der tidligere, kan ikke huske om jeg har skrevet det, men nu har jeg forsøget at dele det op ovenfor. Har ladet det stå dog, ved ik om det er jer, der har skrevet det nemlig :* :

Forvrængning skyldes, at nogle frekvenser nu vil opfattes meget højere end normalt. Normal tale beror på en frekvensopfattelse og en “loudness” opfattelse (et ord er en kombination af en masse frekvenser, tryk og intensiteter). At nogle frekvenser nu overkompenseres gør, at ordet opfattes helt anderledes end normalt - dette giver nedsat skelneevne (DS) (retrocochlært giver også og endda mere nedsat skelneevne, men her er forklaringen en helt anden og uden for pensum).

  • Derudover er de indre hårceller (som nu har overtaget ALT lydopfattelse) bare generelt dårlige til frekvensskelning ift. de ydre hårceller.
  • Jo mere centralt man kommer, desto værre er skelneevnen.