Adfærdsforstyrrelse

Udredning Da adfærdsforstyrrelser optræder som symptom ved andre lidelser, bør man vurdere om det er en selvstændig lidelse eller et uspecifikt symptom på anden psykisk sygdom. Udredningen inkluderer en grundig sygehistorie, helst fra både forældre/værge og barn. Her fokuseres på barnets udvikling, aktuelle symptomer, funktionsevne i hjemmet/blandt venner/i skolen. Familiær historie af psykosociale belastninger, tilsvarende problemer blandt familiemedlemmer, samt familiens generelle samspil. Da patienten kan være tilbagetrukket og modvillig, er det også vigtigt med en individuel samtale med patienten, hvor man kan håbe der åbnes op. Ved samtalen vurderes blandt andet empati, ansvarsfølelse, koncentrationsevne, motorisk uro, impulskontrol, stemningslejet, selvindsigt, kognitivt niveau og følelsesmæssig modenhed, mv. Derudover en somatisk anamnese og objektiv udredning. Der er en række spørgeskemaer der kan understøtte undersøgelsen, specielt mht. differentialdiagnostiske overvejelser (CBCL, YSR, TRF, ADHD-RS). Behandling Psykoedukation, pædagogik og psykoterapi. Kernen i behandlingen er intensiv pædagogisk indsats, herunder forældretræning. Forældrene skal forstå vigtigheden af en positiv alliance med barnet, og kunne sætte tydelige og klare begrænsninger. Disciplinering og straf er dog sjældent effektivt som behandling af adfærdsforstyrrelser, hvorimod belønning ved opnåelige krav kan være en god strategi. Anger management training kan være relevant ved aggressiv og ustyrlig adfærd. Effekten af behandlingen vil være begrænset, hvis patienten samtidig har en ubehandlet ADHD (F90.1).