Væske og elektrolytbehandling

• Basale behov i den ene arm, korrektion af deficit og abnorme tab i den anden arm.

Opdeling

• Afterload svigt: Noradrenalin
• Hjertesvigt: Adrenalin eller dopamin
• Preload svigt: Væske

Væske

• 
• Man bruger altid NaCl eller ringer (krystalloider, saltvand).
  • Man giver NaCl ved lavt natrium eller chlorid -> Ellers gives ringer.
• Man giver 0.5-1L - hvis det hjælper gentages det. Også ved hjertesvigt, bare lidt mere forsigtigt.
• Chlor stiger mere end natrium -> Hyperkloræmisk acidose
  • Når man giver NaCl, så stiger Chlorid markant -> Dette fører til acidose (fordi Cl indgår i saltsyre HCL, som dannes ved meget chlorid). Normalt bufferes dette af NaOH, men dette shiftes ved hyperchloridæmi.
  • Det betyder dog intet for mortaliteten, så man kan godt bruge NaCl. Man skal faktisk foretrække ringer.
  • Ved lav natrium fås ophobning af væske intracellulært i neuroner -> Giver forhøjet tryk i hjernen.
    • Hvis man har forhøjet cerebralt tryk, kan man give væske med hyperton natrium, for at trække væske ud af cellen???
      • Disse patienter har som regel krampeanfald, eller er vandforgiftede (har drukket meget hypoton vand, og har svedt meget saltvand).
• Basalt væskebehov på sygehus:
  • 30-35 ml/kg/døgn / 1 ml/kg/time

Målinger

• A-gas: Saturation + laktat (laktatacidose giver forøget respiration)
• Blodtryk (forskellen mellem diastolisk og systolisk blodtryk, som et udtryk for slagvolumen).
  • ??????
• Perifere eller lungeødem
• Kapillærrespons (2 sek eller under) + perifer temperatur
• Cerebral påvirkning