Sygdomsark

Divertikelsygdom (og diverticulitis)

Kort og godt

  • Det fuldstændigt klassiske er smerter i venstre fossa, eventuelt påvirket almentilstand eller peritonitis (hvis sværere sygdom).
  • Se link, alt brugbart er her https://www.youtube.com/watch?v=5X1VIyZe3Ws
  • Kan sagtens være asymptomatisk - faktisk har unge mennesker det også, men mængden tiltager med alderen.
  • 60% 60-årige har divertikler. 20% af 40-årige.

Definition

  • Udposning på tarmen.
  • Man skelner mellem falske og ægte divertikler.
    • En ægte divertikel indeholder alle lagene i tarmvæggen. Det er altså bare et ekstra hulrum, der er præcist ligesom tarm.
    • En falsk divertikel er bare en udposning af slimhinden (mucosa), som bryder ud IGENNEM tunica muscularis, og derfor blot er en udposning af mucosa.
    • Lyserød og orange = mucosa (slimhinde) og submucosa. Det blå er serosa. Det røde er tunica muscularis. Ifølge bogen s. 216, så er det falske divertikel altså det bogen omtaler som divertikler i colon. Which is weird…. Nej, har fundet ud af det nu - på s. 328 står der, at colondivertikler er “pseudodivertikler” (altså ikke ægte divertikler)

Patogenese og ætiologi

  • Problemet kommer af abscess dannelse i divertiklen - at have en divertikel er som udgangspunkt ikke et problem. Dette kan føre til inflammation (divertikulitis)
    • Inflammationen skyldes som regel en fækal prop i divertikel-halsen.
  • Der kan derudover ligge blotlagte blodkar (fordi væggen er så tynd), som der kan gå hul på, og så sker der blødning
  • Findes ikke i rectum, findes kun i colon (primært sigmoideum)
    • Hyppigst colon sigmoideum

Symptomer og fund

  • Kun 15-20% har symptomer på denne sygdom.
  • Abdominalsmerter (75%). Eventuelt forstærket postprandielt.
  • Hyppigst ses akut divertikulit (hyppig årsag til indlæggelse). Opdeles i:
  • Blødning (15%) - risikoen stiger med NSAID indtag (ligesom alt andet GI blødning)
  • Bogen - komplikationer til divertikelsygdom:
    • Akut nedre gastrointestinal blødning

Udredning og forløb

  • Udredes med CT med IV-kontrast
    • Forandringerne kan i sjældne tilfælde skyldes cancer, hvorfor det anbefales at få en koloskopi, når det akutte er gået i ro. Kontrolkoloskopi bestilles til 4-6 uger efter.
  • Akut ukompliceret diverticulit
    • Mindst én divertikel men uden abscess eller perforation (og dermed heller ikke peritonitis)
  • Akut kompliceret diverticulit
    • Inddeles i 4 (2 har abscesdannelse, 2 har peritonit)
    • 1-2 er blot absces.
      • 1 er paracolisk (lokaliseret til krøset, mesocolon), 2 er “distant?” (stadig lokalt, men abscessen er spredt uden over mesocolon, f.eks. retroperitonealt).
      • Lokale
    • 3-4 er inkluderende peritonitis. 3 er purulent, 4 er fækal.
  • De dør af sepsis eller peritonitis som giver elektrolytforstyrrelser.

Behandling og kontrol

  • Divertikulose (divertikelsygdom)
    • Indikationer for kirurgi:
      • Recidiverende akutte divertikulitter
      • Stenosesymptomer
      • Fisteldanneslse (til f.eks. blæren)
      • Tarmcancer (kan være svært at udelukke i komplicerede tilfælde at en divertikel ikke er cancer)
      • Kronisk persisterende symptomer fra ve. fossa.
  • Akut ukompliceret diverticulit:
    • Symptomatisk (smertestillende), kun antibiotika hvis pt. fremstår septisk eller er i immunsupprimerende behandling
    • Man laver kontrol koloskopi efter nogle uger, når sygdommen er gået i ro, for at udelukke om cancer kan være årsagen.
  • Akut kompliceret diverticulit
    • Hinchey 1-2: Ultralydsvejledt drænage + indlæggelse af dræn som skylles + antibiotika (man giver altid antibiotika i DK)
    • Hinchey 3: Laporaskopisk lavage (skylning), indlæggelse af dræn i ve. fossa + systemisk antibiotikabehandling
    • Hinchey 4: Hartmann procedure: Man fjerner den del af tarmen som er syg (ofte Hartmann procedure), og laver en stomi af tarmen ud, samtidig med at man lukker den raske anden ende. Man kan efter 6 måneder lave en anastomose mellem stomien og den resterende del af den sidste del af tarmen.