CABG - coronary artery bypass grafting
definition
—
kort og godt
—
patogenese og aetiologi
—
symptomer og fund
—
paraklinik
—
differentialdiagnoser
—
udredning og forloeb
- Flere faktorer afgør om man skal bruge CABG frem for PCI (s. 515).
- Atrieflimmer på 2-3. dagen (20-30%)
- Kognitiv dysfunktion (30-50%) forbigående (bort efter 3 måneder). Ses hos de fleste kirurgiske patienter, grundet indgrebets størrelse og anæstesien
- Apopleksi (1-2%)
behandling og kontrol
- Man lægger altid anastomoser til ALLE stenoserede kar - man vil gerne opnå fuldstændig revaskularisering (partiel revaskularisering gøres sjældent med CABG - se ovenstående skema). Da mange patienter har 3-karssygdom, laves derfor som regel mindst 2 grafts (LIMA til LAD, vena saphena magna til RCA, og nogen gange vena saphena magna til Cx).
- Der er nogle patienter der har UE sygdomme (dvs. vena saphena magna er ubrugelig). Her kan man i stedet bruge a. radialis fra den non-dominerende underarm. MEGET sjældent kan man også bruge gastroepiploica, men her skal man jo ned i abdomen, så det er ikke så super.
- OPCAB (off-pump CABG) er uden hjerte-lunge-maskine, og dermed undgå dennes bivirkninger - der er nogle bivirkninger ved at sætte en okkluderende tang på aorta ascendens.
- Kan ikke bruges ved patienter med dårlig pumpefunktion, eller intramurale kar.
- Risikoen er den samme som for cCABG
- Pointen ift. cCABG er at operere på hjertet uden at stoppe det. Her putter man blot i stedet et shunt/suge-system ind i det kar man opererer på, og sætter blodet ind igen i den distale del af karret.
- Efterbehandling:
