Angst

Udredning

• Voksne: Angst er en naturlig tilstand, men det der adskiller de personer der søger læger, er at de har udviklet belastende somatiske symptomer på deres angst. Symptomer som hjertebanken, sveden, tremor, mundtørhed, kvalme, smerter og muskelspændinger. Det er vigtigt at tage disse somatiske symptomer alvorligt, for ikke at overse fysisk sygdom. Somatisk anamnese og objektiv undersøgelse er derfor centralt. Hvis man kan udelukke somatisk sygdom, er det herefter vigtigt at tage hånd om angstproblematikken. Den psykiske anamnese bør fokusere på debut, ting der bedrer og forværrer, hvilke symptomer og følgesymptomer kommer i forbindelse med dem. Man kan med fordel benyttes sig af et semistruktureret diagnostisk interview, såsom PSE. Ved svære tilfælde bør man henvise til psykiatrien, men de fleste patienter med angst udredes og behandles i almen praksis.
• Børn: Udredningen har fokus på hele barnets hverdag. Dvs. mobning, sociale fællesskaber, udløsende faktorer, tabsoplevelser og/eller belastning. Er der nogle ting der bedrer angst, forværrer angsten og hvornår debuterede den. Hvilke symptomer og følgesymptomer kommer i forbindelse med det. Man kan med fordel benyttes sig af et semistruktureret diagnostisk interview, eksempelvis K-SADS. Mhp. sværhedsgraden af symptomerne findes der forskellige spørgeskemaer, som også kan benyttes til at vurdere behandlingseffekten (SCAS, CALIS).

Behandling

• Voksne: Kognitiv adfærdsterapi (KAT) anbefales som førstevalg. Generelt er behandlingen dog meget baseret på den enkelte og sværhedsgraden af symptomerne. Herunder arbejder kan man arbejde med den kognitive diamant, eksponeringsterapi, psykodynamisk terapi, samt adskillige andre terapeutiske tiltag og alternativ medicin. Den psykofarmakologiske behandling bruger SSRI/SNRI som førstevalg. SSRI/SNRI behandling vil initialt give en forværring i angsten, da serotonin er involveret i patogenesen for angst, men over tid falder antallet af receptorer kompensatorisk (eller de desensitiveres), og på den måde dæmpes symptomerne. Da patienterne jo er ængstelige, er det vigtigt at starte i små doser, og øge langsomt, for at undgå bivirkninger der medfører angst for at fortsætte behandlingen. Effekten tager lang tid om at sætte ind (længere end for depression). Skal man bruge noget akut angstnedsættende, kan man benytte benzodiazepin. Disse kan også være gode til intermitterende behandling af angsten, men kræver stor disciplin fra patienten. Man kan blive afhængig af både virkningen, men også sikkerheden (altid have en pille i lommen eller i munden). Ved svære former for angst er der flere nyere og ikke veltestede præparater, der kan bruges mod generaliseret angst: Pregabalin (antiepileptika), hydrozycin (antihistamin) og buspiron.
• Børn: Den bedst undersøgte behandling af angst er kognitiv adfærdsterapi (KAT). Principperne heri minder om behandlingen af voksne, men er modificerede til at passe til børn. Sværhedsgraden af angsten bestemmer behandlingen. Den kan gives både kommunalt, hos psykolog, børne- og ungdomspsykiatri hos uddannede KAT-terapeuter. Psykoedukation, kognitiv omstrukturering, eksponeringsbehandling, og andre pædagogiske redskaber indgår også i behandlingen. Ved manglende effekt af dette, og hvor angsten er svært invaliderende for barnet, kan farmakologisk behandling med SSRI benyttes. Dette kan kun opstartes hos speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. SSRI behandling vil initialt give en forværring i angsten, da serotonin er involveret i patogenesen for angst, men over tid falder antallet af receptorer kompensatorisk (eller de desensitiveres), og på den måde dæmpes symptomerne. Da patienterne jo er ængstelige, er det vigtigt at starte i små doser, og øge langsomt, for at undgå bivirkninger der medfører angst for at fortsætte behandlingen.