Type 1 diabetes A

sidetal

1548
https://brightspace.au.dk/d2l/le/lessons/85875/topics/1411086

overordnet

Se forskelle på T1D og T2D under Diabetes mellitus (A) - det er virkelig ikke så sort hvid som man troede
Kendetegn for T1D: Svært nedsat insulinsekretion - ophører oftest helt

definition

patogenese og aetiologi

Miljøfaktorer (virus?) i genetisk disponerede individer - the best they can say
Genetik:
- Førstegradsslægtning med T1D: 5%. Forældre: 2-5%, og hvis begge så 20%. Bogen siger dog at 15% med T1D har førstegradsslægtning med T1D, men okay… T2D er faktisk mere arveligt end T1D, weirdly nok. Indiskutabelt siger han. T2D er ikke bare livsstilssygdom.
- 50/50 om man diagnosticeres over/under 30 år - kan altså ske i ALLE aldre. Men når de er ældre tænker man umiddelbart det er T2D. Risiko for misklassifikation, se under Udredning og forløb.
Patogenese: T-celler angriber betacellerne.
- Over tid taber man initiale insulinrespons (= det insulin der frigives efter måltid)
- Autoantistoffer kan påvises op til 10-15 år før diabetesdebut

symptomer og fund

Øget risiko for flere autoimmune sygdomme - addisons, RA, Graves, etc
Senkomplikationerne
Debut som regel af dage til mdrs varende tørst, hyppig og stor vandladning, vægttab, sult, træt og uoplagt, pyodermi (“betændelse i huden”), furunkler og karbunkler.
- Derudover ketose med acetonelugt ex ore (ud af munden du)
- Under 10% debuter med Ketoacidose A

differentialdiagnoser

LADA = latent diabetes, en langsomt indsættende type 1 diabetes. Det er det helt samme som T1D, selvom nogle kalder det type 1,5 diabetes. Det er T1D der kommer lidt langsommere, patogenesen er den helt samme, bum.
MODY = Type 1 diabetes som skyldes MODY-gen mutation (Maturity-onset diabetes of the young)
- Maturity er åbenbart ikke så vigtigt et ord?
- Har ikke brug for insulin til at starte med
- Typisk diagnose <25 år

udredning og forloeb

Paraklinik:
- Der findes forhøjet P-glukose, triglycerider, FFA, glycerol og ofte forhøjet ketoner
- Glukosuri + ketonuri
- Ofte forbigående proteinuri (diabetes nefropati)
T1D eller T2D
- Det fornuftigt nok at foretage et skøn ud fra alder, men man kan jo tage fejl. Diabetes generelt starter jo blot ved HbA1c-grænsen og så må man klassificere efter.
- Så yngre voksen, lav/normal BMI og ketoacidose ved debut er “voksen med mistænkt T1D” i flowchart nedenfor - jeg tror alle børnene / de unge og slanke bare ryger i T1D-kassen med det samme. Står også længere oppe fra forelæsning.
  Forelæsning: “opmærksom ved hurtig forværring eller tidligt behov for insulin” - det må også være en “mistænkt voksen for T1D”
  Nedenstående bruges hvis man er i tvivl om det er T1D eller T2D, ikke som standard (yngre, slanke)
- Generelt:
  Hvis autoantistoffer er positive = T1D.
  Hvis man er negativ, så afhænger det af alder.
  <35 år = Overvej MODY, test C-peptid (lav = T1D)
  >35 pr = C-peptid test efter 3 år
Hvis man nu har en diabetes-patient: Tit i journaler står der begge typer, meeen hvis en pt får insulin basalt og til måltider så peger det på T1D

behandling og kontrol

Ikke-farmakologisk behandling - se Behandling
Antiglykæmisk behandling
- INSULIN er key for T1D
  Forebygge akutte og senkomplikationer
  Hos børn og unge også nødvendigt for at sikre væksten (er en vækstfaktor)
  - de effekter man er interesseret i at opnå
- Insulininjektioner - individuel behandling!
Hurtigtvirkende i maven (større gennemblødning) - bruges til måltiderne
- Kan justeres ud fra kulhydrattælling af måltid
- Virker efter 10 minutter, varer 2-3 timer.
- Korttidsvirkende insulin (lidt langsommere end hurtigtvirkende)
- Intermediær virkende insulin (lidt langsommere end korttidsvirkende, gives i låret/ballen)
Langsomtvirkende insulin stikkes i låret (lav gennemblødning) - bruges til “basalinsulinbehovet”
- Opnår steady state efter 2-3 dage. Virker i 42 timer.
Så typisk 1-2 injektioner med langtidsvirkende og 3-5 med hurtigvirkende
Ikke stikke samme sted flere gange (risiko for lipodystrofi/hypertrofi eller depoter af insulin)
- F.eks. kan der ske, hvis man har en pude af insulin der ligger som depot i huden, få et øget insulin optag når man går i varmt bad og hudgennemblødningen øges
  Variationer i P-glukose kan svinge meget fra dag til dag, da absorptionen i huden kan svinge
Patienterne måler deres blodsukker 1-2 time efter injektion via den der måler på armen og kan så korrigere efter det
Alternativt: Insulinpumpe - tilbydes nogle, det er ikke entydigt hvem der tilbydes
- Hurtigvirkende infunderes døgnet rundt og udgør det der giver “basalinsulinbehovet”
  Nyere pumper kan også måle P-glucose og sænke infusionen hvis P-glukose bliver for lav
  Dvs. de bruger IKKE langtidsvirkende insulin!
- Derudover giver man selv insulin hurtigvirkende via pumpen ifm måltider “måltidsinsulin”
  Man har endnu ikke opfundet en måde at registrere kroppens “forudsigelse” af indtag af måltid, som ellers normalt sker hormonelt
- Har en alarm der aktiveres ved svigt, men risikoen for ketoacidose er dog større ved denne end ved konventionel behandling
  Man kan lave hjemmemålinger af ketoner vha insulinpumpen, tilrådes hvis man måler en P-glukose over 15 mmol/L
- OPSTART I INSULINBEHANDLING:
  Svært at forudsige hvad der skal til… Som regel ender det på 0,6-0,7 IE/kg/døgn (“hov voksne med T1D i over 5 år er det ret konstant”
  Start med 0,3 IE/kg ved nykonstateret T1D og juster ind herefter - i starten stiles efter 7-12 mmol/L P-glukose præprandielt.
  Behandlingsmålværdier P-glukose på sigt (NBV):
  Før mad 4-7 mmol/L
  Efter mad < 10 mmol/ L
  Behandlingsmål HbA1c: Typisk er målet under/lig 53
  Hos komplicerede patienter (makrovaskulære komplikationer, komorbiditeter - står i bogen) søger man 58-64 mmol/L : Type 1 Diabetes - Dansk Endokrinologisk Selskab
  Good to know: T2D ønsker man ved ukomplicerede patienter HbA1c under 48, altså en grænse længere nede - vi tænker det er fordi de oftest er ældre og generelt i højere risiko for komplikationer
  Efter start på behandlingen ses en mdr-få år lang periode hvor man ikke behøver så meget insulin (“honeymoon-fase”), men så kommer det stigende insulinbehov ifm. infektion, pubertetsudvikling, graviditet…
- Bivirkninger:
  Hypoglykæmi A
  Lipohypertrofier
  Synsforstyrrelser ved sving i P-glukose pga. osmotisk betingede ændringer i linsen og coprus vitreum. Normaliseres igen…

Graf vi ikke fatter:

- Y-akse = Glukose (produktion/optag)
- X-akse = Insulin dosis
- Tror pointen er, at det basale insulin niveau skal være lavere, fordi det ikke er nødvendigt hele tiden at stimulere stort glukoseoptag i musklerne. Det er kun nødvendigt når man spiser. Dvs. man hæmmer med basalt insulin niveau den endogene glukose produktion, men har brug for mere ved spisning. Well, all right.