Sygdomsark

Malaria

definition

—

kort og godt

  • Patient kommer hjem med feber efter rejse. Feberen kommer i cyklusser, og patienten kan være symptomfri (men træt) hver anden dag. Ellers helt almene symptomer.
  • Patienten har altid været ude at rejse, ud fra europa (som regel vestafrika)

patogenese og aetiologi

  • Infektion med malaria (protozoa), vektoren er myg. Myggene stikker primært om natten.
  • Falciparum findes hovedsageligt i vestafrika.
  • Vivax findes i indonesien eller brasilien (amazonas)
  • Stik -> Sporozoit (45 min i blodet) -> Ind i leverceller -> Sprænges ud som merozoitter -> Ind i røde blodlegemer -> Udvikles til trophozoit -> Schizont -> Blodlegemet sprænges.
    • Alle de røde blodlegemer sprænger på én gang, derfor får man malaria anfaldene. Så er man måske feberfri næste dag, men træt pga. Anæmien. Cyklussen varer omkring 48 timer, så feber hver anden dag til hver tredje dag.
    • Nogle larver ligger i leveren og går i dvale som hypnozoitter, og kan dukke op igen flere år senere. (op til 3 år senere).
    • Vivax og ovale inficerer kun reticulocytter (unge erythrocytter)
    • Falciparum kan inficere alle typer erythrocytter -> Mere alvorlig.
    • Hæmoglobinen fra de mange sprængte blodlegemer kan sætte sig i nyren (og derudover får man jo også anæmi).

symptomer og fund

  • Cyklusvis feber og træthed (tegn på anæmi).
  • Feberen kommer hver anden dag til hver tredje, hvorimellem man er træt og anæmisk. Se patogenese.
  • Uspecifikke symptomer. Influenzasymptomer, træthed, kulderystelser, hovedpine.
  • Skelnes mellem ukompliceret og kompliceret sygdom
    • Ukompliceret er med mindre end 2% parasitter i erythrocytter, og uden cerebral eller anden påvirkning -> Nem at behandle, bare med tabletter (dog indlæggelse første 24 timer, for at holde øje om det virker)
    • Kompliceret er så med. IV behandling.
  • Cerebral malaria skyldes en masse blodpropper og blødninger i hjernen. Meget farligt.

paraklinik

  • ⬆️CRP
  • ⬇️Thrombocytopeni (ses altid), anæmi (der er jo lysering af erytrocytterne), hypoglykæmi, leukocytopeni
  • Kan også give lever og nyrepåvirkning, hvorved man kan få parakliniske tal på sygdom herfra.

differentialdiagnoser

—

udredning og forloeb

  • Direkte mikroskopi på udstrygningspræparat fra blodet. 95% af patienter er positive i første blodudstrygning.
    • Man kan på mikroskopi afgøre parasitæmi-graden og arten af malaria
    • Rapid diagnose test kan også benyttes (“kviktest”). Det er bare ligesom en graviditetstest, for malaria. Dog er udstrygning påkrævet for at vide arten og graden af parasitæmi
  • PCR eller serologi kan også benyttes. Real-time PCR er mere følsom end mikroskopi, men man skal også mikroskopere bagefter.
    • Hvis PCR er negativ, så VED man, at man ikke har malaria (den er følsom).
  • Husk også altid kontrol af om patienten er gravid, da dette komplicerer tingene.
  • P. falciparum kan give cerebral malaria som er farligt og efterlader patienten med kramper, bevidsthedspåvirkning og konfusion. Skyldes at inficerede erythrocytter klæber til kapillærer i hjernen og stopper blodflowet til hjernen, hvorved iltforsyningen til hjernen bliver utilstrækkelig.
  • Derudover vil patienter ved høj hæmolyse (malaria sprænger de røde blodceller) udvikle icterus (pga. hyperbilirubinæmien) og deres urin bliver mørk.

behandling og kontrol