Sygdomsark

Fleksibel/erhvervet platfod B

sidetal

  • 657
  • Platfod - Lægehåndbogen på sundhed.dk

overordnet

  • J: Det her er måske det mest irriterende afsnit i bogen overhovedet. Deres definitioner flyver rundt og alt er blandet sammen. Did the best I could.
  • Helt helt kort, som jeg forstår det:
    • Fleksibel platfod = optræder ved belastning (=man står normalt) men forsvinder ved aflastning (f.eks. når man står på tæer).
    • Rigid platfod = optræder ved belastning og kan IKKE svinde ved aflastning.
    • Årsagerne hertil kan så være primære eller sekundære ætiologi, hvor erhvervet platfod så er en sekundær platfod.

definition

  • Fodens længdebue er udslettet og hele fodfladen belastes, altså også den mediale fodrand
    • Betegnelsen fleksibel platfod benyttes om platfod, som optræder ved belastning og forsvinder ved aflastning
      • Typisk børn, der har platfod når de bare står, men det rettes ud når barnet går på tæer (5.497C)
    • Erhvervet platfod hos voksne (ætiologi, siger ikke rigtig noget om funktionen)
      • Opstår enten som følge af et mere generelt medicinsk problem eller som følge af ødelæggelse af strukturer, som støtter den mediale længdebue
      • Hos en ellers rask person er den almindeligste årsag til erhvervet platfodsdeformitet en dysfunktion i tibialis posterior senen

patogenese og aetiologi

  • Forskellige måder at opdele det på:
    • Fleksibel vs rigid (fokus på funktionen)
      • Fleksibel: Platfod ved belastning, men forsvinder med aflastning (op på tå)
      • Rigid: Platfod ved belastning og forsinder IKKE med aflastning
        • Mit overblik siger mig, at det primær er voksne det her ses ved, men altså for overblikkets skyld kan siges, at lægehåndbogen siger, at det også kan være grundet medfødte sammenvoksninger (coalitio)
    • Primær og sekundær (fokus på ætiologi, her er den erhvervede under)
      • Primær: (vil klart mene dette så primært er fleksibel platfod, men kan også godt være rigid f.eks. grundet medfødt sammenvoksninger kaldet coalitio)
        • Medfødt og familiær
      • Sekundær (vil klart mene at dette giver rigid platfod, men altså who knows, kan nok også være fleksibel):
        • Neuropatisk fod (Charcots fod) - optræder sekundært til. Der var en patient på video til F19 forelæsning
        • Degenerative forandringer i anklen, talonavicular eller tarsometatarsal leddene, eller begge - optræder som primær artrose eller sekundært til
          • Inflammatorisk ledsygdom
          • Brud - f.eks. brud i mellemfoden eller bagfoden
          • Sammenvoksning af tarsalknoglerne (tarsal coalitio, se mere s 658)
        • Erhvervet platfod som følge af tab af støttestrukturer i den mediale longitudinelle bue:
          • Dysfunktion i tibialis posterior senen - er en vanlig tilstand og en hyppig årsag til erhvervet platfodsdeformitet hos voksne
          • Kort akillessene øger belastningen på mellemfoden, så længdebuen udslettes
          • Reumatoid artritis
      • Fra forelæsning:
        • Man skal være mere obs hvis kun den ene fod er ramt, peger mere på en “syg” platfod
        • - “too many toes sign”, man kan se flere tæer bagfra

symptomer og fund

  • Fleksibel platfod: Foden står i varus når barnet går på tæer (5.497C), men altså valgus når barnet står.
    • Der ses typisk valgus calcaneus når barnet står
  • Hos voksne: (vil mene dette er mere ovre i rigid platfod boldgaden)
    • Mere belastning → smerter

differentialdiagnoser

—

udredning og forloeb

  • Se på fodtøj
  • Få barnet til at gå på tæer: Ved fleksibel platfod vil hælen dreje indad, altså i varus. Og de har ikke skrevet en skid om hvordan den rigide så ser ud
  • Undersøg for stram akillessene. Hold talonavikularleddet i varus (låser leddet) og knæet strakt. Dorsalflekter derefter foden. Normalen er mindst 10 grader over ret vinkel.
  • Neurologisk status (tonus og reflekser)

behandling og kontrol

  • Børn:
    • Hos børn under 4 år er behandling sjældent indiceret og aldrig ved fleksibel platfod
    • Ældre børn: Der er ikke enighed om typen af ortosebehandling ved ældre børn. Hvis man vælger at behandle med andet en svangstøttende fodtøj kan man kan forsøge at behandle med både simple præfabrikerede svangindlæg eller alternativt specialfremstillede såler.
  • Voksne:
    • Hos voksne skal platfoden kun behandles (tænk specialfodtøj), hvis den er symptomgivende
      • Den fleksible platfod kan også være symptomgivende (eksempel billede s. 659)
    • Erhvervet platfodethed hos voksne kan i de fleste tilfælde behandles med velstøttende fodtøj med svangstøtte plus evt. indlæg
  • Kirurgi: Er normalt ikke nødvendig
    • Kan komme på tale hvis platfoden er sekundær til andre lidelser som eksempelvis ruptur af tibialis posterior senen
    • Anvendes ved rigid platfod, hvis specialsål eller specialtilpasset fodtøj ikke har tilstrækkelig effekt