Kapitel 46 – Angst og søvn (Anxiolytika og hypnotika)

Psykiatriske tilstande Angst

Opdeles i generaliseret angst: Angsten er kronisk til stede
Panikangst: Angsten kommer i anfald, ofte uden grund
Fobier: Angsten hører til en bestemt genstand eller situation (ikke nødvendigvis sygeligt)

Søvn

Problemer kan opstå alene, eller som funktion af en anden sindslidelse (eksempelvis depression). Stemningsleje er vigtigt for søvn, og det er svært at sove med angst eller depression.
Den eneste søvnforstyrrelse vi skal kende til er insomni, fordi det er den eneste man kan behandle medikamentielt, Insomni er ”søvnbesvær”: Opdeles i faser: Svært ved at falde i søvn (indsovningsbesvær), svært ved at sove igennem, opvågning for tidligt, eller patienten er præget af dags-træthed.
- Har diagnostiske kriterier. Insomnia i flere måneder eller som funktion af kronisk sygdom er skidt, nogle dage er ikke sygeligt.
Ældre mennesker
Man benytter hypnotika til insomni (insomnia)

Somatiske tilstande

Inddeling

Valg af stof

Angst: SSRI førstevalg, ellers benzodiazepin
Kramper: Benzodiazepiner og barbiturater er membranstabiliserende. Det er benzodiazepin lignende stoffer ikke, så de kan ikke bruges mod kramper (binder andet subunit i GABA-receptoren).
Akut brug af benzo er fint, langvarig er skidt (tolerance, afhængighed, rebound insomnia)

Benzodiazepener (både anxiolytika og hypnotika)

Indikationer

Anxiolytika (mod angst) og hypnotika (mod søvnløshed, insomni)
Er også muskelrelakserende og kan bruges mod spasmer i tværstribet muskulatur (eksempelvis ved spændingshovedpine).
Kan bruges mod alkoholabstinenser (de er også kvalme-stillende)
Forbehandling før anæstesi
Må kun bruges 4 uger.

Farmakodynamik

Benzo - binder til GABA -> Hyperpolariserer neuronet (chlorid influx) -> Hæmning af neuronet
- Vigtigt: Øger frekvensen åbningen af kanalen, men er stadig afhængig af GABA. Potentierer GABA-stimuleringen af kanalen. Derfor stoffet ikke er så toxisk.
- BZ binder i interfacet leddet mellem alpha og gamma
- GABA binder i interfacet leddet mellem alpha og beta.
Hurtigtvirkende (få timer til få dage) anxiolytisk effekt. Gælder ikke kun patienter der lider af generaliseret angst, men også bare personer med omstændigheds-relateret angst (altså raske personer som af en eller anden grund bare har angst, eksamensangst for eksempel. Kan også være patienter med akutte ydre traumer).
Hypnotika: Forkorter indsovningstiden, mindsker natlige opvågninger og forlænger søvnen
Virker sederende, som hypnotika, anæstetisk, anticonvulsivt, muskelafslappende og sænker cardiovaskulær og respiration.

Farmakokinetik

Absorberes hurtigt og næsten fuldstændigt. Meget lipidopløselige (derudover kan lipid i mad reducere dets optagelse)
En kort halveringstid er god for benzodiazepiners hypnotikum virkning, fordi så får man ikke en ”hangover” om morgenen, hvor stoffet stadig virker når man skal stå op.
Øget halveringstid hos ældre og personer med nedsat leverfunktion (begge grupper har dårligere fungerende CYP-enzymer)
Metabolitter udskilles renalt. Nyreinsufficiens er nok ikke betydende for virkningen af stoffet (da metabolitterne er inaktive - forelæser sagde diazepam havde aktive metabolitter, tjek det lige)
De mere lipofile stoffer har længere halveringstid

Få (fordi det kun potentierer GABA, og ikke virker i sig selv. Barbiturater virker for sig selv, og er så værre af den årsag). De er alle dosisrelaterede.
Man skal bare tænke en sprit-stiv person, så har man bivirkningerne.
Huskeregel: HASH-KARDS
- Hukommelsesbesvær, ataksi, svimmelhed, hangover, koncentrationsbesvær, afhængighed, respirationsinsufficiens, depression, sedation.
Sederende. Længere tids behandling kan give apati og tristhed. Paradoxalt kan også ses opstemthed, aggression, nedsat selvkontrol og værre impulsive reaktioner. En alkobooz person der går lidt amok engang imellem.
”Hangover”/residual effekt (sedation i dagstimerne)
Nedsat koordinationsevne.
Hukommelsestab og forvirring (specielt hos ældre hvor virkningen af stofferne er stærkere)
Afhængighed
Abstinenser ved seponering: Angsten man tog stoffet for kommer tilbage igen. Influenzalignende symptomer, skærpet opmærksomhed på lys, lyde og lugte. De kommer efter en uges tid.
Rebound insomnia skyldes en nedregulering af GABA-receptoren (fordi man har overstimuleret dem. Insomnia, som man tog stofferne for, kommer ikke blot tilbage, men også bliver værre end før man tog stoffet. Kommer efter 1-2 måneders behandling. Skal aftrappes.

Kontraindikationer

Hepatisk og respiratorisk insufficiens
Resten af kontraindikationerne har alle noget at gøre med respiration
Myestenia Gravis (autoimmune nikotinerg receptor nedbrydning -> Giver blandt andet respiratorisk insufficiens, hvorfor det altså ikke må kombineres med benzo)
Søvn abnø (besvær ved vejrtrækning under søvn - kvælning ved BZ)
Ældre skal have lavere dosis (udover de nedbryder stoffet værre, så er deres hjerne også mere sensitiv for stofferne)
Forsigtighed hos gravide (kan gå over placenta, meget lipidopløseligt) - eventuelt problematisk i forhold til barnets første vejrtrækning

Interaktioner

Benzodiazepen lignende stoffer (hypnotika)